Vegansk koldskål med kammerjunker

Nu er sommeren over os og det betyder dejlige stunder med familie og venner ude i solen. Vi har derfor lavet en vegansk opskrift på en lækker koldskål med kammerjunker som alle vil elske!

Det du skal bruge til koldskålen og kammerjunkerne er: 

Ingredienser til koldskål: 

  • 400 g kokosyoghurt, evt. med vaniljesmag. Se vores udgave af hjemmelavet kokosyoghurt 
  • 1 liter kold kokosmælk eller anden form for plantemælk (kom i så du føler du har den rigtige konsistens). 
  • 2-3 spsk kokospalmesirup. 
  • 1 tsk vaniljepulver eller 2 tsk vaniljesukker
  • 1/2 økologisk citron
  • 1 lille knivspids havsalt

Ingredienser til 15-16 stk. kammerjunkerne er: 

  • 50 g mandelmel, kan købes eller selv laves. Hvis man selv laver det så skal det være afskallede mandler af hensyn til farven. kom mandlerne i kogt vand, så de er nemme at smutte. Derefter kommer i en blender og blendes til det er fin mel. 
  • 1 tsk kokospalmesukker 
  • 1/2 tsk stødt kardemomme. 
  • 50 g jordnøddesmør. 
  • ½ dl kokosmælk 
  • Skal fra ½ øko-citron. 

Vi starter med at lave vores koldskål så den kan komme på køl. Vi tager vores yoghurt og pisker den sammen med den kolde havremælk i en skål. Når det er pisket godt sammen så kom kokospalmesiruppen, vaniljepulver, citronsaften samt salt op i og pisk endnu en gang. Husk at smag til med ekstra vaniljepulver eller citronsaft efter egen smag. Sæt nu koldskålen på køl og imens laver vi vores lækre kammerjunker.

Tænd ovnen på 170 grader almindelig ovn og derefter tag alle ingredienserne op i en blender og blend det til en ensartet masse. Find en bageplade og læg bagepapir på og lav nu nogle små kugler af mandel dejen, på bagepladen. Kom så bagepladen i ovnen i 10 min. Når de 10 min er gået, tages bagepladen ud med de nu færdig bagte kammerjunker og sæt dem til at køle ned. 

Voila! så er der hjemmelavet koldskål og dejlige kammerjunker som kan nydes en varm sommerdag. Til servering kan man kommer friske bær i sammen med kammerjunkerne. 

Vi har lavet en gratis is-ebog med 18 opskrifter i, som du kan downloade lige her.

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar