VINTEROMELET MED RØGET LAKS 

Mangler du inspiration til en hurtig morgenmad?

Ude blæser Februar gråt for fuld power, så vi kommer igennem vintermorgenerne tanket op på lidt solskin med en rigtig vinteromelet lavet på gode, bastante grøntsager som kål og løg. Stjernen i vores vinteromelet er klart romanesco, måske det er universets smukkeste grøntsag; du kan i hvert fald ikke andet end live op i køkkenet, når du forbereder denne smuksak til din mad. Altså en perfekt grøntsag til at tage kampen op mod februar 😉

Start med at tænde ovnen på 170 grader og varm 2 spsk kokosolie op på en pande. Snit løg, kål og hvidløg fint, pulser romanescoen i en foodprocessor (eller riv den på et rivejern). Steg løg, kål og hvidløg i 5-7 minutter og tilsæt vegetable curry masala + tamari soja til sidst.

Pisk æg med kokosmælk, tilsæt så salt, pulseret romanesco og løg/kålblandingen. Mix og kom i et fad smurt med kokosolie.

Tilsæt røgede laksestykker, hvis du er til det, det kan sagtens udelades, og evt. revet pecorino, hvis du tåler det. Chloe har det ikke så godt med gedeost, Friederich noget bedre, så vi fordeler nogle gange ost på den ene halvdel af omeletten for at tilgodese alle maver og tarmsystemer 🙂

Bag i ovnen omkring 40-50 minutter. Tjek dog efter 35, der er forskel på ovntemperaturer.

Server gerne rygende varm med lidt grønt og en skive af vores rugbrød for en ekstra mættende morgenmad, der snildt holder dig kørende til frokost.

Du kan selvfølgelig også nyde vores vinteromelet til frokost og aften. God appetit! 

OPSKRIFT 6 personer

  • 6 æg
  • 2 dl kokosmælk
  • 1 romanesco, ca 4-5 dl pulseret
  • 1/2 halvt kålhoved, vi har brugt rød spidskål her
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk vegetable curry masala krydderi
  • 1 spsk tamari sojasauce
  • 2 tsk salt
  • kokosolie til at stege + smøre form

Ønsker du mere inspiration? Så får her en lækker opskrift på den fineste fødselsdagskage ?

Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar