Hurtig og nem chiagrød uden mælk

Vi kender ALT for godt, det med at det skal gå lidt hurtigt om morgen og der ikke er meget tid. Det er dog stadig vigtigt at få en god start på dagen med en nærende morgenmad! Vi har derfor lave en nem og hurtig opskrift på chiagrød uden mælk til dig.

Chiagrød (1-2 personer)

Du skal bruge:

  • 2 1⁄2 spsk. chiafrø
  • 1 1⁄2 dl. kokosmælk eller mandelmælk
  • 1⁄2 tsk. vaniljepulver

Bland det hele i en skål eller et glas og sæt grøden i køleskabet natten over. Chiafrøene suger mere end 12 gange deres egen vægt, så al væsken skal nok blive absorberet.

Chiafrø er fantastiske for din tarm og indeholder masser af omega-3 fedtsyrer.

Næste dag rører du grøden igennem og den er klar til servering.

Pynt din chiagrød med bær og hvad du ellers har derhjemme – du kan også sagtens spise grøden, som den er.

Tip til toppings:

  • Friske bær
  • Bipollen (fantastisk ved immunforsvar og smager sødt)
  • Kakaonibs
  • Kokosflager
  • Nødder
  • Gojibær

Vi håber at denne opskrift, kan være med til at gøre dine morgener lidt nemmere! Den er også fantastisk som eftermiddagssnack.

 Se også vores lækre opskrift på veganske morgenboller →  

Ønsker du endnu flere opskrifter, så få vores gratis e-bog  med over 100 sunde opskrifter ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev! Modtag bogen her.

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar