Kornfrie tacos med fyld

Mangler du inspiration til lækker aftensmad? Så får du her vores bud på de lækreste hjemmelavede tacos med fyld.

God fornøjelse, og velbekomme!

Opskrift til 4 personer.

DU SKAL BRUGE:TACOS

  • 5 dl kikærtemel 
  • 2,5 dl vand
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. kokosolie + mere til stegning

TACOFYLD

  • 1 dåse sorte bønner
  • 1 fed hvidløg (knust)
  • 4 kviste koriander
  • 2 stk. squash (grofthakkede)
  • 1 spsk. kokosolieSalt og peber efter smag1 avocado skåret i terninger

GULERODS- OG PAPRIKASLAW

  • 2 gulerødder i tynde skiver 0,5 peberfrugt i tynde skriver
  • 2 spsk. hakkede koriander
  • 2 spsk. hakket forårsløg
  • Skrællen og juice fra 1 lime
  • Salt og peber efter smag

 

Pisk kikærtemel, vand, kokosolie og salt sammen i en medium skål. Lad hvile i ca. 15 minutter. Derefter dræner du bønnerne og skyller godt, fyld dåsen med vand og tilsæt både bønner og væske sammen med hvidløg, koriander og en knivspids salt i en gryde og lader det simre ved lav varme i cirka 20 minutter eller til der ikke er noget væske tilbage. Sæt derefter til side. 

Forvarm ovnen til 190 grader. Vend på en bageplade de groft hakkede squash i 1 spsk. kokosolie og drys salt og peber på. Fordel squashstykkerne ud på bagepladen i et enkelt lag og bag i ca. 15-20 minutter. 

Bland gulerod, paprika, koriander, forårsløg, limeskal, limesaft og en knivspids salt og peber i en mellemstor skål. Sæt herefter til side. 

Varm en pande op over mediumhøj varme og tilsæt 1 tsk. kokosolie. Når panden er varm, tilsættes 0,5 dl tacodej. Løft og drej panden rundt for at sprede dejen i et tyndt lag. Steg i cirka 1-2 minutter eller indtil små bobler begynder at dukke op på overfladen. Flip og steg i 1-2 minutter på den anden side.

Læg derefter tacoen på en tallerken med et stykke køkkenrulle i bunden. Fortsæt med den resterende dej. Justér varmen og tilsæt mere olie i gryden efter behov. Du skulle gerne ende med at have omkring 10-12 tacos. Lad dine tacos hænge og tørre ind over noget højt og smalt for at give dem en sprød tacoform, så der er plads til det lækre fyld

Færdiggør dine tacos ved at fylde dem med sorte bønner, squash, avocado og slaw.

Velbekomme!

📸 Taget af Lærke Andersson

Få flere lækre opskrifter i vores gratis e-bog lige her!🙂

Ønsker du flere sunde opskrifter? Prøv også børnefavoritten: PIZZASNEGLE UDEN KORN OG MÆLK

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar