Rabarber Crumble

Vi giver dig her opskriften på en super lækker og sprød dessert. Fryser du sommerens lækre rabarber ned, kan du lave denne sommerlige dessert året rundt. Nyd det syrlige med det søde og helt uden mel, mælk og dårlig sammenvittighed!

Ingredienser

4-6 pers.

400-500 gr. rabarber friske eller frosne

5 spsk kokossukker

1/2 vanilje stang

 

Dej:

1 dl mandler

1 dl kokosmel

200 gr. blandede nødder: valnødder, hasselnødder, cashewnødder og mandler.

100 gr. blødt smør (mælkefri)

1 tsk vaniljepulver

2-3 spsk kokossukker

2 spsk fedtreduceret mandelmel

 

Fremgangsmåde

Rabarberen vaskes og skæres i 1 cm tykke skiver og koges med sukker og vanilje stang. Smag den til, den må godt være lidt syrlig. Tænd for ovnen på 175-180 grader varmluft. Smør et tærtefad.

Hak mandler og nødder til mel og bland sukker, smør, mandler og kokosmel sammen i en skål og smuldre det med fingrene. Kom vaniljepulver i og bland det hele godt.

Hæld rabarberne op i tærtefadet og fordel det jævnt. Fordel dejen jævnt over rabarberne. Drys et fint lag sukker over og sæt fadet i ovnen og bag i ca. 20-25 min til den er fin gylden og sprød på toppen.

Pist det tykke af kokosmælken med lidt dadelsirup og vaniljesukker.

Prøv også vores opskrift på den lækreste Daddel-mandel-citrontærte!

 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ