Et let lille måltid: Pølsehorn med kantareller

En gang imellem kan man få lyst til noget, der er lidt let at spise, kan tages med på job eller som er et let lille mellemmåltid. Det får du i disse pølsehorn med kantareller

Disse pølsehorn er super lækre på currame-måden.

Du skal bruge: (10 stk)

  • 200 gr. revet blomkål
  • 2 dl sesam frø
  • 2 dl solsikke frø
  • 2 dl mandel mel
  • 1 dl husk
  • 4 æg
  • ½ dl chia frø
  • 1 nips salt
  • Kantareller eller andre svampe
  • Øko oksepølser

Sådan gør du:

Kværn sesam og solsikke frø til mel

Bland det revede blomkål med frømel, mandelmel, chia og husk

Rør æg i og tilsæt evt. ½ del vand. Dejen skal være sammenhængende men klistret.

Lad den stå og hvile 15 min – så kan fibrene nå at udvikle sig, og du kan vurdere, om der skal lidt mere vand i. Pas på ikke at give den for meget, for der er en del væske i blomkålen. Dejen har en porøs konsistens.

Hak kantareller fint og steg dem på en pande i kokosolie, de skal falder helt sammen og bliver en blød masse.

Når du skal forme pølsehornene er det letteste ( synes jeg), at have våde hænder og så forme/ pakke dejen om pølsen.

Jeg tog dej i hånden, trykkede den flad, lagde lidt svampe på, pølsen og pakkede dejen omkring det hele. Dejen er porøs så man skal “ arbejde “ lidt med den. Det gøres lettest med våde hænder.

Læg pølsehornene på en bageplade og pensel dem med æg.

Bag pølsehorn med kantareller, i forvarmet ovn ved 200 grader i 40 min.

Vi fik dem med hjemmelavet ketchup, som stærkt kan anbefales. Du finder opskrift på ketchup i den skønne bog med opskrifter, som du får når du tilmelder dig vores nyhedsbrev.

Hvis du serverer dem med en god salat, er de et fint lille måltid.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme

Få flere gode idéer til madpakken i vores gratis e-bog lige her 🙂

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar