Søde kartoffelfritter med grøn dip

En let og lækker opskrift, der matcher efterårets nuancer, sådan er vores bud på fritter med dip. Det er dejligt nemt at lave fritter af søde kartofler eller rodfrugter, det mest besværlige er nok at få dem skåret fint nok til, at de bliver lidt crispy i enderne inde i ovnen.

Tænd først ovnen på 200 grader. Når du har skåret de søde kartofler i stænger eller både, vender du dem i en skål med kokosolie, sesamfrø, nigellafrø og salt og peber, lægger dem enkeltvis på et stykke bagepapir og bager i ovnen i ca. 30 minutter. Der bliver typisk to bageplader af 5-6 kartofler. 

 

Mens fritterne bager, laver du dippen. Kør alt på en foodprocessor og smag evt. til med citronsaft og andre krydderier; hvad du nu lige er til her om efteråret. Server fritterne som en let frokost eller spis med et stykke kød eller en bønnesalat til aftensmad. De er også gode i madpakken dagen efter. God appetit.

  

OPSKRIFT

  • 5-6 søde kartofler
  • 1 spsk sorte sesamfrø
  • 1 spsk nigellafrø
  • 1-2 spsk kokosolie
  • Salt
  • Peber

DIP

  • 1 dl cashewnødder (helst udblødt i 2 timer)
  • 100 g spinat
  • 100 g persille
  • 1 avocado
  • 2 kviste rosmarin
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk green curry vegetable masala krydderi
  • Salt + peber

Ønsker du mere inspiration? Så får du inspiration til en lækker madpakke.

Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.

Udviklet af Ida Ege

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

2 Comments

  1. Lena Norman Abatan den 3. juli 2021 kl. 7:33 pm

    Meget svært at blende dippen, jeg måtte bruge en del væske?

    • Chloe Bjoerk den 5. juli 2021 kl. 8:32 pm

      Hvor dejligt at du gik i krig med denne skønne opskrift 🙂
      Det kan have noget med blender af gøre eller at cashewnødder ikke har stået i blød før 🙂 Skønt du fandt en løsning.

Efterlad en kommentar