Nicecream sandwich

ISBÅDE MED LAKRIDS OG SOLBÆR-FENNIKEL-KOMPOT  

Har du solbær tilovers, fordi du tilfældigvis har en have med masser af solbærbuske, så und dig selv at lave vores isbåde her. Solbær og lakrids er som skabt til hinanden og lange, varme sommerdage, og fennikel komplementerer blidt ved at fremhæve lakridsens smag af anis. De sød-syrlige toppe og bunde fuldender blot smagsoplevelsen. Det er en is, du må og skal lave, du vil ikke fortryde, we promise.

Start med at lave solbærkompot. Skær fennikel ud i lidt grove stykker og put dem i en kasserolle sammen med solbær, balsamico, kokossukker og limeblade. Kog op lad det simre i ca. 25 minutter til fennikelstykkerne er bløde. Fjern limeblad og blend til findelt. Opskriften her går på en ret stor portion, så du kan enten gemme resten og bruge som marmelade (det gjorde vi), eller halvere opskriftens ingredienser. 

Imens solbærkompotten simrer, laver du dine toppe og bunde. Blend alle ingredienser og form dem runde nede i din isform, så får du den rette størrelse. Frys dem gerne ned i en times tid, så du kan tage dem ud af formen og let toppe dine både igen, når du har is i. 

 

Lav så isen: Blend alle ingredienser og kør gerne på en ismaskine (ikke et must), før du hælder i dine forme. Lav det lidt lagvis, hvis du laver ispinde, og start med en god klat af din top/bund miks i toppen, eller læg gerne en ordentlig klat kompot i midten  af ‘båden’, hvis du laver isbåde, og fyld lakridsis ud over. Frys ned i mindst 4 timer, før de nydes. De smager allerbedst, hvis du har tålmodighed til at lade isbådene stå ude i mindst 20 minutter, før du spiser dem. God appetit!

INGREDIENSER

SOLBÆRKOMPOT

  • 250 g solbær
  • 1 fennikel
  • 1 spsk rødvinsbalsamico
  • 50 g kokossukker
  • 20 g limeblade

LAKRIDSIS

  • 1 ds kokosmælk
  • 2.5 dl mandelmælk
  • 2 æggeblommer (kan udelades) 
  • 60 g kokossukker
  • 1 spsk. lakridsekstrakt

TOP & BUND COOKIE

  • 100 g abrikoser
  • 100 g dadler
  • 100 g rosiner
  • 100 g mandler
  • 50 g solbær
  • 2 spsk kokosolie

Ønsker du mere inspiration? Så få her 2 lækre sunde grøntsagsjuices.

Vi har lavet den skønneste is-bog med over 40 opskrifter som er sunde og fyldt med smag og farve til din sommer. Find bogen her!!

Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.

 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar