FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #13
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være studerende på vores Health Mentor Uddannelse? Følg med i vores blog-føljeton, hvor du får mulighed for at følge en studerende hver måned på tæt hold under hele uddannelsesforløbet.
Modul 12: Vækst
Et modul, der gik i dybden med vores rolle som Health Mentor, underviste os i, hvordan man skaber en succesfuld klinik, dykkede ned i de sidste tester og ikke mindst bød på den længeventede eksamen.
Eksamensforberedelse, opsamling og nervøsitet
Jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg har dels glædet mig til det her modul og dels frygtet det. Jeg hader nemlig at gå op til eksamen. Frygten for ikke at være ”god nok” eller at kunne mit kram ligger så dybt i mig fra gammel tid – og når jeg skal vurderes af andre, mærker jeg det ekstra meget. Jeg kommer også nemt til at presse mig selv til det yderste i tiden op til en vurdering, eksamen eller vigtig samtale.
I det her tilfælde skulle vi fremlægge en seksmåneders behandlingsplan for den klient, vi havde fået som case og udover det kunne vi komme op i spørgsmål fra hele pensum. Det er altså noget af en mundfuld, når pensum i forvejen består af nogle tunge, tunge bøffer af moduler.
Selvom jeg følte mig særdeles velforberedt og rimelig up to date med pensum, så nåede jeg alligevel at blive fysisk utilpas med et galoperende hjerte og rødblusset hud. Men når man så kommer ud fra eksamen, lettere forpustet fordi jeg havde så meget at sige, og tænker at man sagtens kunne snuppe en omgang mere, så har alt frygt og ubehag været fuldstændig unødvendigt. Stemningen var god, spørgsmålene fair og rimelige og jeg kunne meget mere end jeg troede.
Læs også: HEALTH MENTOR UDDANNELSEN OG HVAD DEN HAR GJORT FOR MIG
Det sidste punktum bliver sat
Efter nogle intense uger op til allersidste modul på Health Mentor Uddannelsen, en veloverstået eksamen og ikke mindst en lørdag aften i selskab med de sejeste, modigste og dygtigste damer ever, er jeg helt tom for ord. Når man mærker kulminationen af et års uddannelse, cases og arbejde er det ikke helt til at forholde sig til. Det er som om, at jeg måske ikke helt har forstået det endnu. Kender I den følelse? At man glæder sig over at et kapitel afsluttes (endda på den bedst tænkelige måde), men samtidig også føler sig en lille smule melankolsk. For hvad skal der så ske? Heldigvis har jeg masser af projekter og idéer i ærmet, som kunne være fede at føre ud i livet. Men mere om det i et andet post.
Nu vil jeg nyde de sidste påskedage, solen der kysser mit ansigt og genoplade mine ret så tomme batterier, der på det seneste virkelig har braget derud af for fulde drøn. Nå ja, og så nyde min fine, nye titel.
Tak for at følge med i min rejse på Health Mentor Uddannelsen – det har været en fornøjelse!
Alt godt,
Michelle