Marmelade til den søde tid

Hos os er hjemmelavet marmelade noget helt særligt. Det betyder weekend, hygge og morgenmad med nybagt boller sammen med familien.

Hjemmelavet marmelade er meget nemmere at lave, end mange går og tror. Og så slipper du for kæmpe mængder raffineret sukker og tilsætningsstoffer.

Her får du vores opskrift på den lækreste og nemmeste hjemmelavede marmelade. Velbekomme.

Opskrift til et glas marmelade, ca 150 g.

Hindbærmarmelade

  • 400 gram frosne eller friske bær efter ønske (jordbær, hindbær, brombær eller f.eks. blandede bær)
  • ½ dl. vand
  • 80-100 gram kokossukker
  • Saft af ½ citron
  • 2 tsk. vaniljepulver

Vær opmærksom på at nogle bær er mere syrlige end andre, så juster selv mængden af sukker

Kom alle ingredienserne til marmeladen op i en gryde og kog det op. Lad det koge i min. 2-3 min. og tag det af varmen, når det er begyndt at tykne. For at din marmelade begynder at tykne, skal det op og koge og nogle gange over 120 grader.

Husk at marmeladen tykner endnu mere når det køler ned, så det må godt være lidt for flydende når du tager det af varmen.

Ønsker du din marmelade helt fin i konsistensen, kan du blende den med en stavblender. Lad den køle lidt af inden du blender. Du kan også blot vælge at mose bærrene lidt med en ske, det gør vi altid. Så er der ikke store bærstykker, men stadig tekstur på marmeladen.

Skold et glas med et tæt låg og hæld din marmelade deri.

Stil det på køl, indtil du skal bruge det. Marmeladen holder sig i op til en uges tid på køl.

Velbekomme.

 

Prøv også vores opskrift franskbrød, uden gluten og mælk.

Få flere lækre opskrifter i vores gratis e-bog lige her!🙂

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

1 Comment

  1. Æbleskiver uden korn og mælk - curra · me den 20. december 2020 kl. 8:46 pm

    […] søde juletid er over os, og det betyder selvfølgelig æbleskiver med hjemmelavet marmelade. […]

Efterlad en kommentar