Kold eller varm chiagrød uden mælk
En god start på dagen er vigtig. Dette sker ved en dejlig sund og nærende morgenmad. Vi har været i køkkenet og lavet både en kold og varm chiagrød uden mælk, som kan sætte gang i en god dag.
Kold eller varm chiagrød med nødder og kakao
Til ca. 2 personer
Til basisgrød skal du bruge :
2/3 dl økologiske chiafrø
2 ½ dl mandelmælk eller kokosmælk
1 knivspids salt
1/4 tsk. vaniljepulver
En lille håndfuld hakkede mandler
Til senere:
2 spsk. ærteproteinpulver fra f.eks. Clean Lean
Evt. 1 spsk. kakaopulver
1/2 banan
Fremgangsmåde til den kolde chiabowl:
Dagen før skal du røre chiafrø og mælk sammen med salt, mandler og vaniljepulver og lade det stå natten over.
Om morgenen kan du røre 2 spsk. ærteproteinpulver og evt. 1 spsk. kakaopulver i grøden. Er grøden for tyk, tilføjes lidt vand eller plantemælk. Er du blot til det søde, så kommer du det hele i en god blender, kører det sammen med en banan til en ensartet grød og fordeler grøden i 2 skåle.
Spis grøden, som den er, eller strø 2 spsk. granola og bee pollen over.
Tip:
Denne morgenmad kan du sagtens lave dagen før, så den kan stå og trække natten over. Farven vil ændre sig, fordi bananerne får ilt, men det gør ikke noget dårligt. Den er også god som en eftermiddagssnack.
Husk at passe på dit blodsukker. De færreste kan tåle sødt om morgenen. Undlad derfor gerne bananen.
Fremgangsmåde til den varme chiabowl:
Ønsker du en varm grød til om morgenen, så laver du basisgrøden direkte i din gryde.
Du skal gøre følgende:
Hæld din plantemælk i en gryde og varm den stille op. Tilføj de andre ingredienser i gryden og rør godt indtil det har en god konsistens. Ca. i 5-7 minutter.
TIP:
Forskere har vist, at der er et stof i bipollen, der hæmmer udviklingen af talrige skadelige bakterier. Bipollen indeholder et antibiotikum, der er effektiv mod nogle stammer af bakterier.
Så Voila – to lækre måder at få en sund og nærende morgenmad eller eftermiddagssnack.
Husk du kan få vores e-bog gratis med over 100 sunde opskrifter ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Modtag bogen her.
Ønsker du mere inspiration til din morgenmad, så se vores andre lækker opskrifter→
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Sund sellerijuice
Knækbrød med ristet peberfrugt dip
Sunde påskeæg
Boller som du aldrig har fået dem før
Tjen uddannelsesprisen hjem igen!
Quinoa og blomkålssalat
Fra fibromyalgi til et liv med overskud og glæde
Hjælp de 75% kvinder der lider af
PRAKTIKANT SØGES
chiabowl, chiafrø, eftermiddagsmåltid, eftermiddagssnack, mellemmåltid, morgenmad, snack