Rødgrød ala currame
Når bærbuskene bugner, er det tid til rødgrød. Vi har skippet det raffinerede sukker og fløden i denne lette version af rødgrød. Smagen er dog alligevel rund, sød og en smule syrlig, alt efter hvilke bær du laver grøden på.
Rødgrød til 6 portioner
- 1 kg blandede sommerbær
- 1 citron, saft + skal
- 1 vaniljestang, skrab kornene ud og lad resten af stangen koge med
- 1/2 – 2 dl kokossukker, smag dig frem
- Evt. det tykke fra en kokosmælk dåse eller sojafløde
Sådan gør du:
Det er muligvis en af de letteste sommerdesserter, du kan lave. Du plukker, samler og finder de bær, der nu er modne eller du snyder lidt og tager frosne bær fra fryseren. Herefter koger du dem op med skallen + saften af en citron, en vaniljestang og 1/2 -2 dl kokossukker.
Mængden af kokossukker varierer en del. Hvis du bruger mange syrlige bær, som ribs og hindbær, så skal du nok søde med lidt mere kokossukker, end hvis størstedelen af bærrene er jordbær. Smag dig frem og find ud af, hvilken balance mellem sødt og syrligt, der passer dig bedst.
Når bærrene har kogt op, lader du dem simre i fem minutter. Du kan lade gryden stå på eftervarmen på det varme blus eller du kan stavblende med det samme. Husk at fjerne vaniljestangen, hvis du har haft den med i gryden. Server kold eller varm.
Pynt gerne med lidt mynte, som er en fortrinlig smagsledsager til rødgrøden. Hvis du virkelig ikke kan undvære fløden, så er den fede del i en dåse med kokosmælk super lækker at bruge. Har den været fryseren i 10 min. er den endnu mere cremet og blander sig fint med rødgrøden.
Få her en lækker opskrift på sund pizza til aftensmaden eller børnenes madpakke.
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Dine former er styret af dine hormoner
Kold eller varm chiagrød uden mælk
En Health Mentor beretning: Tab 13 kilo
Bønnechips
Tebirkes uden korn
Vægttab i juletiden
Saftige linsedeller og lækre kyllingefrikadeller
Daddel-mandel-citron tærte
Chloe’s gulerodsboller uden korn og mælk
Linseotto med kylling
curramelifestyle, Dessert, Opskrift, Rødgrød, Rødgrød uden sukker og mælk, Sommer, Sommerdessert, sød tand