Cremet og blød vaniljeis
Vaniljeis er en klassiker året rundt. Den bløde, cremede vaniljeis er altid et sikkert hit på bordet hos både små og store. Vi har lavet en grundopskrift du her kan variere i det uendelige med alle de smagsvarianter og farver, du nu kunne have lyst til. Så smut i køkkenet og lav en stor portion til de lange, lyse sommerraftener.
Vi har lavet denne opskrift på en ismaskine, men den kan også sagtens fryses ned uden en tur i maskinen – så bliver den bare ikke helt så cremet. Men smagen er stadig über lækker.
Find alle ingredienser frem og put dem i blenderen. Blend i et par minutter til du har en helt glat iscreme. Kør cremen i din ismaskine efter producentens anvisninger. Frys ned i et par timer eller nyd med det samme.
Husk dog at tage din is ud i god tid før servering. Den skal bruge mindst en halv time til at tø op til sin lækre cremethed. Med ønsket om glade sommerganer: bon appetit!
OPSKRIFT 4-6 personer
- 2 dåser fuldfed kokosmælk
- 2 bananer
- 2 spsk. loppefrøskaller
- 2 spsk. Clean Lean proteinpulver med vaniljesmag – kan udelades, man smag så til med vaniljepulver
[…] Se også vores cremet vaniljeis!! […]