BØNNECOOKIES
Alle elsker cookies, og det gør vi i hvert fald også! Derfor får du her vores opskrift på de lækreste bønnecookies, som er den perfekte snack at spise på farten.
DU SKAL BRUGE:
- 1 dåse bønner (sorte eller hvide)
- 2 spsk. nøddesmør (mandel, hasselnødde eller cashew)
- 1 dl usødet mandelmælk (til det kan køre rundt i en blender/foodprocessor)
- 1 dl kokospalmesukker
- 1 dl kokosmel
- 4 spsk. kakaopulver
- 1 spsk. kanel
- 1 tsk. vaniljepulver
- 1 tsk. salt
- Lidt saft fra en citron
- Evt. en banan hvis der skal mere sødme/fylde til eller brug det i stedet for kokospalmesukkeret
PYNT OG KNAS
- Kakaonibs
- 100 g hasselnødder, groft hakket
Skyl bønnerne grundigt og lad dem dryppe af. Bland alt på nær kakaonibs i en foodprocesser (bedst) eller blender/stavblender og kør til massen er lind. Læg små klatter af cookies på en bageplade med bagepapir og kør evt. en teske med lidt vand over for at få dem pæne og runde. Pynt evt. med kakaonibs eller bland hakkede nødder i.
Klatterne skal helst ikke være for tykke, så vil de ikke føles færdigbagte. Bages i ovnen mellem 20-35 minutter ved 180 grader. Tjek efter 20 min. eftersom det svinger hvor længe, de skal have, alt efter tykkelse og størrelse. De vil virke lidt bløde i midten, når du tager dem ud af ovnen, men efter ca. 20 minutters hvile på en bagerist, bliver de crunchy i kanten og bløde indeni.
De smager super godt lune, men også godt kolde efter en tur i køleskabet.
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Se din krop som en tre-benet taburet
Chloe’s bananbrød
currame rugbrød uden korn og mælk
Koldskål med knas uden mælk og sukker
Er vi syge som aldrig før?
Indisk Rød Dahl a la currame
Lækre kerneboller uden korn og mælk
FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #8
Kan blåt lys påvirke din nattesøvn?
MODUL 5 HEALTH MENTOR UDDANNELSEN: KROPPENS BIOKEMI – Verena #6
currame mad, curramelivsstil, eftermiddagssnack, Kage, Madpakke, snack