Laks i ‘flødesauce’ med champignon og squashspaghetti
Her er retten, der ikke tager lang tid at lave i en travl hverdag. På under en halv time står du med et nærende måltid fuld af smag og tilmed en ret, der også falder i god jord hos børnene.
Tænd ovnen på 180 grader, og bag laksen i 15-18 minutter, hvis du bruger laksefileter. Skyl squash og brug en spiralizer til at lave smukke, lange spaghettistrimler. Hvis du ikke ejer en spiralizer, skræller du lange strimler af squashen på langs, mens du hele tiden vender squashen, indtil du når indtil kernen.
Skær derefter svampene i mindre stykker. Brug gerne forskellige slags. Vi har brugt champignon, portobello og Karl Johan svampe her. Svits svampene i olivenolie eller smør, hvis du tåler det.
Tilsæt kokosmælk, tomatpure eller mosede tomater, paprika, salt og peber. Lad det simre i cirka 10 minutter og steg det gerne af med en klat smør og æblecidereddike lige inden servering.
Anret med squash i bunden og fordel saucen og laksestykker udover. Du kan også lave et tag selv bord og lade børnene lege med deres egne anretninger. Det får dem nogle gange til at spise mere.
Du finder også opskriften på side 50 i vores gratis e-bog lige her.
OPSKRIFT 4-6 personer
- 6 laksefileter eller røget laks
- 2 squash
- 2 spsk. tomatpure eller 1-2 dl mosede tomater
- 500 g blandede svampe
- 1/2- 1 dåse kokosmælk
- Smør
- 1 tsk. paprika
- Salt og peber
- 1 tsk. æblecidereddike