Sprøde og søde bananvafler
Her får du en sød version af vafler, der ikke får dit blodsukker til at løbe løbsk. Disse vafler er perfekte til en eftermiddagssnack eller som en lækker frokost i weekenden. De fungerer også godt til den søde tand om aftenen, hvis du lige har brug for at forkæle dine smagsløg lidt.
Start med at smelte kokosolien og hæld den herefter i foodprocessoren sammen med resten af ingredienserne og kør til du har en forholdsvis tyk dej.
Bag vaflerne i et vaffeljern og server dem gerne med vores cremede kokos-appelsin ‘flødeskum’. Du skal bruge en dåse kokosmælk, der har stået på køl, så mælken er fast. Vi foretrækker Coops, der er meget lækre, cremede og forholdsvis milde i smagen. Rør appelsinskal + juice ud i cremen og skær så fine appelsinstykker ud til at toppe dine vafler med. Vi har også drysset lidt kakaonibs udover.
Kombinationen af appelsin og kakaonibs er forfriskende og giver lidt knas til toppen, men du kan selvfølgelig toppe dine vafler med hvad du har lyst til.
INGREDIENSER 6 STK
- 5 æg
- 2-3 overmodne bananer
- 50 g kværnede sesamfrø
- 50 g kokosmel
- 50 g smeltet kokosolie
- 2 spsk. HUSK loppefrøskaller
- 2 scoops Clean Lean Proteinpulver med vanilje
- 1 spsk. kanel
- 1/2 tsk. salt
Appelsin-flødeskum
- 1 appelsin, skal + saft
- Kokosmælk der har stået på køl (den tykke del)
Ønsker du mere inspiration? Få her en lækker opskrift på en let og sund morgenmad.
Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Føljeton: En HMU-studerendes bekendelser #1
En Health Mentors beretning
VANILJEKRANS & BRUNKAGER UDEN KORN, MÆLK OG SUKKER!
Kæmper du med den ”tavse lidelse”?
Lakrids-choko mandler
Dine former er styret af dine hormoner
FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #13
Juleopskrift – Broccolisalat
Græskarmuffins uden korn
Vores 10 kostråd til en krop i balance
bananvafler, curramelifestyle, Dessert, Glutenfrie bananvafler, Kage, snack, vafler