RISENGRØD – uden gluten og mælk
Måske du skal fejre 3. søndag i advent med risengrød? Vores risengrød er egentlig hverken ris eller grød, men mere et take på, hvordan du kan lave en af decembers måske allermest traditionelle retter. Den er lavet på blomkålsris, og den smager ikke helt som risengrøden fra din barndom, men til gengæld er den sund og fyldt med gode fibre og fedt, der stabiliserer dit blodsukker. Faktisk kunne du godt kalde det en grøntsagsgrød, men det ord er næppe en sællert til de fleste traditionalister derude 😉
Pulser blomkålen til ris på din foodprocessor, brug pulserknappen ellers bliver kålen for våd og findelt. Smelt smør + kokosolie i en gryde og tilsæt blomkålsrisen. Steg ved middelsvag svag varme indtil blomkålen begynder at karamellisere, omkring tre kvarter. Dette tager også det meste af prutlugten væk, men helt slipper du ikke for den. Vi lover dog, at du ikke kan smage lugten 🙂
Tilsæt til sidst kokosmælk, citronsaft + skal, chiafrø, kokosmel og smag til med proteinpulver. Det er meget forskelligt, hvor sødt vi alle foretrækker vores risengrød, og proteinpulveret giver den sødme, du måske synes mangler.
Nyd med en smørklat og kanelsukker i godt selskab og gem en rest grød, så du kan prøve vores version af ris a la mande i næste uge.
OPSKRIFT 4-6 personer + en rest til ris a la mande
- 1 blomkålshoved
- 100 g smør
- 100 g kokosolie
- 600 ml kokosmælk
- 1-2 dl kokosmel
- 1/2-1 citron, skal + saft
- 1 spsk chiafrø
- 1 tsk salt
- 1-2 scoops Clean Lean Protein pulver med vaniljesmag
Kanelsukker: 1 del kokossukker til 2 dele kanel
Find her en lækker opskrift på juledeller med agurksalat og rødbedesalat lige her!
Ønsker du endnu flere juleopskrifter og inspiration, så køb vores julekoge e-bog her!
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Er hormonterapi symptomlindrende?
Ubalancer og skavanker? – Det behøver ikke at være sådan!
Mazarintærte uden korn og sukker
Kylling i karry
Har du for lidt eller for meget østrogen i din krop?
Smoothie: Broccoli vibes
Granola uden korn og sukker
Sig farvel til Appelsinhud! – kan man det?
Pastinak boller uden korn og mælk
Chloe’s fødselsdagskage
aftensmad, Jul, Juledessert, Julemad, juleopskrift, nissemad, Risengrød, snack