Knækbrød med ristet peberfrugt dip
Det, der redder dig om eftermiddagen, aftenen eller ja, også om morgenen, er altid knækbrød med dip. Det er en af vores favorit go-to mellemmåltider, fordi det bare smager så skønt, er let at lave og holder sig igennem hele ugen, hvis du da ikke får det spist længe før det. Vi bager altid to plader knækbrød, så et tip er at lave en dobbelt portion, når du alligevel er i gang.
Tænd ovnen på 200 grader og rist peberfrugterne i omkring 30-40 minutter. De skal være noget brankede og sorte i skallen. Nogle foretrækker at riste dem hele, nogle skærer dem over i stykker; vi er til begge metoder, så følg din egen lyst her. Når peberfrugterne er færdige, skal de køle af, inden du ‘flår’ skindet af dem. Det skal helst være lige til at trække af.
Sænk ovntemperaturen til 150 grader. I en skål rører du alle kerner rundt med vand til knækbrødet og lader det stå i fem minutter til du har en masse, der kan rulles ud mellem to lag bagepapir. Rul det tyndt ud, så bliver knækbrødet mest crispy. Bag i ovnen i ca. 50-60 minutter.
Til dippen kører du alle ingredienser på en foodprocessor til du har en ensartet konsistens. Hæld først kun halvdelen af olivenolien i, og tilsæt så til du har en foretrukken konsistens.
Knækbrødet lader du køle helt af og så kan det komme på dåse, hvor det holder sig fint i 4-5 dage. Det samme gør dippen, den foretrækker dog klart at stå på køl 😉
OPSKRIFT
KNÆKBRØD 1 bageplade
- 1 dl hørfrø
- 1 dl chiafrø
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl sesamfrø
- 2 dl vand
- 1/2 tsk salt
DIP
- 3-4 ristede røde peberfrugter
- 1 ds kikærter
- 1 dl olivenoile
- 1/2 dl tahin
- 2-3 kviste rosmarin
- 1 tsk røget paprika
- 1 tsk sød paprika
- 1 nip cayennepeber
- 1tsk rød balsamico
- 1 citron – saft + skal
Ønsker du mere inspiration? Så få her en smuk opskrift på en sund is der er perfekt til dessert 🙂
Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.
Udviklet af Ida Ege
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Blomkålssuppe med kokosmælk
Wokret med grøntsagsnudler
Træningsekspert siger farvel til rosacea
Taber du dig ikke, selvom du dyrker motion?
FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #5
Ideer til nytårsdesserten
Raw karamelæblekage
Juleopskrift – Figen-lakridskugler
Kan blåt lys påvirke din nattesøvn?
Processen op til min opstart på Health Mentor uddannelsen – Verena #1
3 Comments
Efterlad en kommentar
curare mad, CURRAME STIL, Dip, knækbrød, knækbrød currame, Mad, peberfrugt dip
Hello Chloe,
I am amazed with your fantastic website. Whenever you like to give courses in our Lodge (where you will come this year for a special ocasion 🙂 ) I would be thrilled if you came with a group to get healthy and hope to be defenetely one of your participants.
Warm regards,
Christina Piek
That could really be amazing! Maybe we could find out of something together! Will love to!
[…] Varm din kokosolie i en stor gryde og tilsæt hvidløg, løg og ingefær, rør godt rundt i ca. 2 minutter, hvorefter du tilsætter krydderierne, karry, salt, peber, spidskommen, kardemomme, kanel, paprika, koriander, og evt chiliflager.Skyl linserne godt og kom dem i gryden sammen med grøntsagsboullion, grøntsagerne og hakkede tomater.Lad det simre under låg i en time og meget gerne mere. Det er rigtig simre-mad og bliver kun bedre med tiden 🙂Rør jævnligt i din gryde og tilsæt gerne lidt vand, hvis den bliver for fast. Husk at smage til med salt og peber. Server i smukke skåle ovenpå rød quinoa eller blomkåls ris, med masser af koriander eller hvad du selv kan lide som topping. Nyd retten med hjemmelavet knækbrød. […]