INGEFÆRKAGE uden korn og mælk

Vil du holde snuen og ømme led på afstand her når vejret skifter, så skal du forkæle dig selv med vores ingefærkage. Med masser af ingefær, der booster immunforsvaret og også kan hjælpe lidt på de gigtplagede af jer, er vores krydderkage her en lækker måde at forkæle kroppen og passe på helbredet.

Ingefær er både en stærk antioxidant og virker også anti-inflammatorisk, så der er kun godt at sige om denne lille vidunderrod. Vi bruger både friskrevet ingefær samt essentiel ingefærolie, da essentielle olier er mange, mange gange stærkere end ingredienserne er i deres naturlige tilstand. Dermed er de også mere virksomme i kroppen. Vi vil nemlig gerne gå stærkere ind i efteråret på helsefronten 🙂 

Start med at sætte cashewnødder til glasur i blød og tænd så ovnen på 170 grader. Saml alle ingredienser. Kagen er en let blend-hele-molevitten kage, men du kan med fordel kværne nødderne til mel først og så tilsætte resten af ingredienserne og køre dejen fin på foodprocessoren (en blender kan også klare det, men så skal de tørrede frugter iblødsættes et par timer først).

Hæld dejen i din yndlingsform og glat den ud. Bag i omkring en time, tjek efter 45 minutter.   Mens kagen er i ovnen, laver du glasur. Blend alle ingredienser til glasuren på nær de 1-2 dråber essentiel ingefærolie, som du tilfører til sidst. Det er STÆRKE sager, så start med 1 dråbe.

Når kagen er færdig, lader du den køle lidt af, inden den skal forvandles til et lille stykke efterårskunst 🙂 Siden vores kage er fyldt med krydderier, har vi valgt at pynte med frisk rosmarin, karryurt og morgenfruer for virkelig at at kræse om lugtesansen. For duften af varme krydderier og efterår er, hvad denne kage kan levere.

Nyd duften der spreder sig i dit køkken, mens du pynter kagen, og tænk så på at du lige om lidt gør noget godt for dit helbred ved at spise kage 😉

INGEFÆRKAGE

  • 200 g tørrede abrikoser
  • 250 g tørrede dadler
  • 150 g mandler
  • 80 g valnødder
  • 50 g hasselnødder
  • 2 øko citroner, skal + saft
  • 6-7 æg
  • 2 spsk friskrevet ingefær
  • 1 spsk kardemomme
  • 1 spsk koriander
  • 2 spsk kanel
  • et nip salt + peber

GLASUR

  • 1 dl udblødte cashewnødder
  • saft af 1 citron eller appelsin
  • skal af 1/2-1 citron eller appelsin
  • 1 spsk lecithingranulat
  • 2 spsk kokossukker
  • 1-2 dråber essentiel ingefærolie

Ønsker du flere sunde opskrifter? Så finder du her en opskrift på en lækker tomat-vinter suppe 🙂

Husk tilmeld dig vores nyhedsbrev og få gratis en e-bog fyldt med currame-opskrifter ganske gratis ?

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

1 Comment

  1. […] Undersøgelser 1 viser, at ingefær desuden har antiinflammatoriske effekter! Her i juletiden, er denne kage et perfekt bud på en rig, nærende dessert med ingefær i! […]

Efterlad en kommentar