Chloe’s fødselsdagskage
Chloe har fødselsdag den sidste dag i januar, midt i vinteren, og det fejrer vi med en dekadent og overdådig chokoladekage i lag med ganache i midten og overtrukket med chokoladeglasur.
Kagen er ganske fyldig, nærmest en anelse luksuriøs i det. Et stykke er rigeligt til at tilfredsstile dine smagsløg 🙂
I kagen har vi smuglet noget af det, der gør godt, for noget af det, Chloe elsker at værne om allermest, nemlig eliksir til dine hormoner!
Der er maca og lucuma i den cremede ganache, to superfoods rige på antioxidanter, som dine hormoner vil takke dig for at få indenbords i dit system. Sammen med kakaopulveret, bliver du nærmest høj på superfoods med denne kage 😉
Tænd ovnen på 180 grader. Smør en 20 cm rund springform med kokosolie. Smelt de 60 g kokosolie til de våde ingredienser. Så gør du de tørre ingredienser klar: kværn nødder til mel. Hvis du vil have en luftig kage, skal du dog smutte mandlerne først eller købe fint mandelmel, men du kan sagtens skippe dette, så falder kagen bare en anelse tungere. Tilsæt kokossukker, kokosmel, kakaopulver og bagepulver til nøddemelet, miks det hele godt.
Så blander du alle de våde ingredienser og pisker dem ensartet. Vend de tørre ingredienser med de våde, smag til at kagen har den sødme, den skal have, vi foretrækker den knap så sød, så juster efter behov med kokossukker. Fordel dejen i springformen. Bag i ovnen i omkring 45-55 minutter, tjek efter 40.
Mens kagen bager, laver du ganache og glasur.
Smelt chokolade over et vandbad til glasur, tilsæt kokosmælk + olie og lad det kød af = tykne. Varm kokosolien til ganache op, tilsæt kokossirup + maca + lucuma + kakaopulver og lad det simre lidt. Lad ganache køle af i kasserollen.
Når kagen er færdig skal den afkøle helt, før du skærer den over i to dele. Fordel din ganache ud over bundstykket, læg toppen på og overtræk så til sidst med den smeltede chokoladeglasur på både top og side af kagen.
Pynt din kage med maner og glæd dig til at sætte tænderne i et stykke himmelsk chokoladekage.
Vi har brugt lyserøde roser, frysetørrede hindbærr og guld og hindbærfarvede nødder + karryurtkviste som pynt her. Det er let at farve dine nødder med cake dust, og med lidt glimmer bliver enhver kage bare sjovere. Især i januar!:)
Hip, hip hurra til alle januarbørnene derude!
OPSKRIFT
Tørre ingredienser:
- 200 g mandler
- 100 g valnødder
- 70-100 g kokossukker, smag dig frem til sidst.
- 1.5 dl kakaopulver
- 25 g kokosmel
- 2 tsk bagepulver
- Våde ingredienser:
- 2.5 dl kokosmælk
- 2 spsk kokossirup
- 4 æg
- 60 g smeltet kokosolie
Ganache:
- 1 dåse kokosmælk
- 2 spsk kokossirup
- 2 spsk maca
- 2 spsk lucuma
- 2 spsk kakaopulver
- Evt. 1 scoop Clean Lean Proteinpulver med vanilje eller chokolade
Glasur:
- 150 g 80-85% chokolade
- 5 spsk kokosmælk
- 1 spsk kokosolie
Ønsker du mere inspiration? Så få her en lækker sunde opskrift på grønne vafler 🙂
Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.
Tillykke med fødselsdagen, søde Chloe, og endnu mere tillykke med lys og karma og kærlighed til dig og Friederich og den lille ny i maven!
Tusind tak <3