Modul 2 på Health Mentor uddannelsen – Verena #3

Modul 2 på Health Mentor uddannelsen, kropsterapi

Massage

Undervisningen på modul 2 var mere af praktisk karakter end modul 1. Her fik vi vist forskellige massageteknikker, som vi løbende skulle afprøve på hinanden. Derudover blev vi undervist i, hvordan en massage kan bygges op og hvad massage kan være godt for. Teoretisk lærte vi lidt om kroppens anatomi (muskler, knogler, nervesystemet, kredsløbet m.m). Vi kom ind på, at kroppens ømheder og spændinger, ud over den fysiske årsag, også kan handle om en psykisk årsag. Igen er vi inde og se på helheden. Forud for modul 2 var vi blevet sat sammen to og to og havde fået tilsendt en journal fra en prøvekanin. Vi øvede massageteknikker to dage og dag 2 endte så ud med, at vi sammen med vores makker, skulle massere en prøvekanin. Igen blev vi kastet ud i det, men hele tiden under vejledning af vores undervisere og hinanden.

En fantastisk indgangsvinkel til at møde sin klient

Efter modulet, skulle vi lave en behandlingsplan til vores prøvekanin, ud fra den tilsendte journal, samt de tegn vi havde observeret under massagen. Det giver så god mening, at give massage. Det er en fantastisk indgangsvinkel til at møde sin klient. Jeg får en masse info, ved at se på kroppen. Er der inflammation/cellulitis, er der noget med kredsløbet (revner i hæle, karsprængninger). Efter modulet har jeg haft flere prøvekaniner og igen, så rykker man sig så lynhurtigt, ved bare at gøre det. Fra at man ved den første prøvekanin, syntes det var meget intimt og grænseoverskridende, og være meget forsigtig, til senere, at tage ordentligt fat.

Med mange af de prøvekaniner, jeg har haft igennem, følger også nogle gode snakke, hvor folk fortæller lidt om deres skavanker Jeg kan  så fortælle lidt om, hvad de kan gøre ved dem. Jo flere prøvekaniner jeg har haft igennem, jo mindre akavet bliver det og jo mere sidder tingene bare på rygraden, så jeg slapper mere af. Hvilket igen smitter af på klienten.

I starten fulgte jeg slavisk et stykke papir jeg havde lavet til mig selv. Med erfaringen, kommer evnen til, at bruge min intuition noget mere, hvilket gør massagen til en bedre oplevelse for både klienten og mig selv. Ud over at give masser af erfaring, så er prøvekaniner også en god måde, at få lidt ekstra penge ind, som man kan bruge på sin uddannelse.

Se hvad uddannede Health Mentorer siger om uddannelsen og hvad de bruger den til i dag her!

Læs mere om Health Mentor uddannelsen og dens deltagere her!

 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ