Uddannet Health Mentor


De skønne mennsker, som du finder på denne side har alle gennemgået et uddannelses forløb hos curra · me som Health Mentor.

Min rejse mod et sundere liv, en stærkere mig og uddannelsen som Health Mentor, startede da jeg blev mor til en multihandicappet datter i 2006. 

Vi startede ud med at behandle hende efter råd og vejledning fra det konventionelle sundhedssystem, men det var først da vi valgte at behandle hende med hjælp og vejledning fra holistiske behandlere, at vi begyndte at se forbedringer både kognitivt og helbredsmæssigt. 

Vi har altid lagt vægt på at give vores datter de bedste råvarer og det har været tydeligt for os, at mad kan bruges som medicin, både til en skadet hjerne, utallige sygdomme og for et godt og stærkt helbred. Denne viden bruger jeg dagligt i samarbejde med mine klienter.

Jeg tog Health Mentor Uddannelsen først og fremmest for at udvide min viden indenfor den holistiske verden og for at kunne lære selv at varetage min datters ve og vel, uden at købe mig fattig i vejledning fra andre behandlere. Samtidig var jeg selv begyndt at få div symptomer og problematikker, efter mange år med mangel på nattesøvn, stressede perioder og kampe for min datters bedste, så jeg trængte også til et holistisk sundhedstjek.

Stille og roligt begyndte folk at høre om min uddannelse og henvende sig til mig med div problematikker samt kom hjem til mig for at få massage og healing, så jeg valgte at tage springet udi at åbne min egen lille klinik og det har jeg ikke fortrudt. 

Det er en stor glæde at kunne støtte mig selv og min egen familie med div problematikker der opstår hen ad vejen og glæden er ligeså stor ved at kunne vejlede og støtte mine klienter til at blive den bedste og stærkeste udgave af dem selv, ofte kun med små kost og vaneændringer.

Min styrke som Health Mentor og vejleder for mine klienter, er at jeg har gået vejen selv og stadig er undervejs på min egen rejse. Det at jeg selv har oplevet hvad det vil sige at blive presset til det yderste, både fysisk og psykisk, gør at jeg kan sætte mig i mine klienters sted og vejlede både ud fra den teori jeg har lært, men også ud fra egne erfaringer.

Marlene Tygesen Dalsgård Hansen, Deltager på Hold 4

HigherLiving – www.higherliving.dk 

Der er så mange veje til sundhed og så mange bud på det sunde liv og den sund krop. Da jeg fik en søn med ADHD og selv fik konstateret cøliaki, begyndte jeg at gå ud af alle de veje jeg fandt. Jeg tog en uddannelse som ernæringsvejleder, jeg læste psykologi… Men jeg fandt dog aldrig det helt rigtig for mig, før jeg tog en uddannelse som numerolog.

Denne uddannelse var døren til en helt ny og fantastisk verden. Det var den der åbnede døren til min HEALTH MENTOR verden.

For mig blev det kombinationen af Health Mentor uddannelsen og numerologien der bandt det hele sammen.

Min viden som Health Mentor og min viden om ernæring bruger jeg til at støtte op om kroppen, så der kan blive skabt balance. Numerologien fortæller mig hvad den enkelte kan have af udfordringer, mentalt og kropsligt

Jeg kan støtte dit fundament som Health Mentor og ændre din platform med numerologien – for dig betyder det, at forandring bliver mulig, uanset dine udfordringer.

Det er, Living by Frost
Siff Eleanore Celest Frost, Deltager på Hold 4 – www.livingbyfrost.com

Lige siden jeg var barn og min far introducerede mig for naturen og dens forunderlige verden har jeg haft en spirende interesse for naturens kræfter.

Som barn led jeg af eksem, i høj grad og lægerne udskrev den ene hormon creme efter den anden, men lige lidt hjalp det.

En dag blev jeg introduceret til mineraler – og sikke en forskel. Efter 10 dage var min eksem forsvundet! Jeg havde kæmpet med den i så mange år og så var det faktisk så lige til. Det var en AHA oplevelse der blev siddende i mig her mange år efter.

I dag arbejder jeg blandt andet som personlig træner samt kostvejleder og har gjort det i mange år. Det var ofte når jeg sad med mine klienter, at det gik op for mig hvor mange ting/sygsomme de egentlig fejlede og gik og sloges med i hverdagen. Jeg kunne hjælpe dem med kosten og træningen men var dem svar skyldig når det kom til de mere “sygdomsrelaterede” spørgsmål, og det ærgrede mig, for jeg ville så gerne hjælpe dem.

Derfor besluttede jeg mig for at gå all-in på krop, psyke og helbred med en naturlig indgangsvinkel. Jeg blev uddannet Health Mentor og kan nu hjælpe mennesker hele vejen rundt.

Og det er præcis det, der driver mig – at hjælpe mennesker med at finde deres vej til en sund og stærk krop loaded med energi ☺

Jacqueline Løwenstein, Deltager på hold 3
Vanekompasset – www.vanekompasset.dk 

Mit navn er Gitte Gade og er en holistisk behandler der har passion for personlig udvikling og for sundhed. 

Jeg har mere en 15 års erfarring med klienter og sørger altid for at kombinere psykoterapi, kost og kosttilskud og træning i mine behandlinger.

Jeg er uddannet som fysioterapeut, NLP Psykoterapeut og coach, kraniosakral terapeut, clairvoyant og Health Mentor.

Gitte Gade, Deltager på hold 2 – www.gittegade.dk

Har du oplevet, at kroppen har taget beslutningen for dig, og givet dig en besked om, at det er på tide at ændre noget ved din livsstil?

Jeg prøvede det selv i en alder af 23 år, da jeg fik konstateret type 2-diabetes. Først kunne jeg regulere det gennem diæt, men senere blev jeg nødt til at bruge diabetes medicin.

Jeg har aldrig været tilfreds med tanken om, at skulle være afhængig af medicin resten af mit liv og derfor tog jeg en beslutning.

Med min faglige baggrund og vedholdenhed gik det stærkt. På under et halvt år havde jeg halveret min medicin og på mindre end et år, var jeg medicinfri. I dag har jeg smidt alle former for medicin og gjort det til min levevej og passion, at lære og uddanne andre i, hvordan de gennem livsstilsændring kan håndtere deres diabetes.

Som en naturlig følge af min viden, har jeg også valgt at arbejde med overvægtige, andre kroniske sygdomme og stresshåndtering. Jeg hjælper personer, hvor kroppen har givet dem besked om, at der er behov for en ny livsstil og en ny begyndelse.

Min mission med mine klienter er, at de kan mærke en forskel – både fysisk og mentalt.

Merete Degn, Deltager på hold 2
Uptowngirl – Kroppens Kompas – www.uptowngirl.dk

Vi har ialt uddannet 44 skønne Health Mentorer.

Du kan læse meget mere om Health Mentor Uddannelsen her.

FIND OS PÅ