Pebernødder uden korn

Hvem her elsker julen, og hvem her vil have at den varer så længe som muligt? Det vil vi i curra · me i hvert fald! Hvad siger ”jul” mere end pebernødder og andre bagerier, ved vi ikke.

Her får du en sundere opskrift, som smager fantastisk af jul, og de kan altså nydes med god samvittighed.

Du skal bruge:

  • 150 gr. mandler
  • 150 gr. cashewnødder
  • 150 gr. smeltet økologisk smør (eller kokosolie)
  • 125 gr. kokospalmesukker 
  • 1 økologisk æg
  • 1-2 tsk pebernød-krydderiblanding fra Urtekram

Sådan gør du:

Tag endelig børnene med i køkkenet, de vil elske det og i vil få en hyggelig stund sammen 🙂

Kom dine nødder i en blender, som kan blende helt til mel.

Smelt derefter smørret eller olien, og hæld alle ingredienserne sammen i en kraftig foodprocessor. Når massen er ensartet og nødderne er malet helt fine, er den færdig.

Sæt derefter massen i køleskabet i en time.

Bagefter ruller du pølser af dejen, der er ca. 2 cm i diameter, og skærer cirka 1 cm-skiver af dem. Rul stykkerne til kugler. Husk at de hæver op i ovnen. 

Placér dem på bagepapir og put dem i forvarmet varmluftsovn på 160 grader i cirka 10-12 minutter. 

Når de er blevet brune, tager du dem ud og lader dem køle af på en bagerist.

Læg dem i din ynglingsæske og server for dine julegæster med din ynglingste 🙂 En af vores juleteer finder du her.

FIND FLERE OPSKRIFTER I VORES JULE E-BOG HER!

Billeder er taget af Lærke Andersson

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ