Franskbrød uden korn
Det er søndag morgen og der er dækket op til hygge med det helt store morgenmadsbord. Det er lige til sådan en morgen, at du skal nyde vores franskbrød. Vores franskbrød er vel nærmest som et af de klassiske formbrød fra bageren, hvis du kan huske dem. Vores er dog langt mere nærende og blodsukkervenligt, da størstedelen af brødet er lavet på nødder, frø og æg, altså gode fedtstoffer og proteiner, lægger et stabilt blodsukker allerede fra morgenstunden.
OPSKRIFT TIL 1 BRØD
- 350 g cashewnødder
- 250 g sesamfrø
- 6 æg
- 3 dl kokosmælk eller mandelmælk
- 50 g kokosfibermel
- 1 spsk loppefrøskaller
- 1 spsk salt
Forvarm ovnen til 160 grader. Kværn sesamfrø og cashewnødder til mel. Tilsæt resten af ingredienserne og kør det hele sammen i en foodprocessor. Dejen skal være lidt grødagtig i konsistensen. Tilsæt evt. mere væske, hvis den er for tyk eller mere kokosfibermel, hvis den er for tynd. Sidstnævnte suger virkelig væske til sig, så tilsæt kun 1-2 spsk. og lad evt. dejen hvile lidt.
Smør en form med kokosolie og fordel dejen i formen. Stil den i ovnen og bag omkring 65-70 minutter. Lad brødet hvile i formen i 10 minutter og vend det så ud og lad det køle af. Undgå at skære i brødet mens det er varmt, da det smuldrer let. Du kan dog sagtens skære i det, når det er lunt.
Skal det være en rigtig klassisk franskbrødsmad, så spis en skive med marmelade. Vi har her en variant med appelsin og uden sukker. Vent dog gerne med at spise sødt til efter kl. 14.00, da mange ikke har godt af at spise sødt allerede fra morgenstunden.
Ønsker du mere inspiration? Du får her en opskrift på en lækker rød nicecream.
Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Kan man blive rask på 3 måneder?
Lækker jordbæris uden mælk og sukker
Modul 1 på Health mentor uddannelsen – Verena #2
Træningsekspert siger farvel til rosacea
Glutenfri pæretærte med kold kokosyoghurt
Bliv klogere på din hormontype – binyretypen
Vegansk koldskål med kammerjunker
Pulled Turkey burger og Coleslaw
Søde kartoffelfritter med grøn dip
Er vi syge som aldrig før?
Brød, formbrød, Franskbrød, morgen, morgenmad, uden korn