FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #4
Er du nysgerrig på, hvordan det er at være studerende på vores Health Mentor Uddannelse? Følg med i vores blog-føljeton, hvor du får mulighed for at følge en studerende hver måned på tæt hold under hele uddannelsesforløbet.
Modul 3: Irisanalyse og menneskekundskab
Temaet for weekendens modul var irisanalyse og menneskekundskab med fokus på de tre kimblade og de tre personlighedskonstruktioner.
Når øjnene afslører alt
Irisanalyse kan sammenlignes en smule med zoneterapi. Der går nemlig en nervecelle fra alle områder i kroppen til øjet og derfor kan man bruge irisanalyse som et værktøj i en behandling.
Kort fortalt findes der tre grundtyper og otte forskellige fibersammensætninger i øjnene, der tilsammen indikerer personlighedstræk og hvor i kroppen vi kan have ubalancer eller udfordringer.
Jeg har selv strømlinede fibre i mine blå øjne og beskrivelsen af personlighedstrækkene for denne type var så spot on, at det nærmest var skræmmende. Blandt andet stod der beskrevet, at når der er ubalance hos personer med strømlinede fibre i øjnene, tager ubeslutsomheden, hjælpeløsheden og føjeligheden over. De frygter deres intuition, at fejle, at blive såret og at såre andre. Lærer ved at gøre. De er tænkende og kan have mange bekymringer. Men er til gengæld også omsorgsfulde, støttende, integrerende, sensitive, givende og stabile.
Aldrig har jeg tænkt over, hvor meget man reelt kan læse om kroppens system ved blot at se folk dybt i øjnene. Noget vi danskere især kan have meget svært ved. En isisanalyse kan selvfølgelig ikke stå for sig selv, men kan være et super givende værktøj til at understøtte andre fund som led i en behandling.
De tre personlighedstyper
Inden for menneskekundskab arbejder man med tre personlighedstyper, som mennesket, du og jeg, udvikler allerede på fosterstadiet:
Ernæringstypen
Tænk på Poul Bundgaard. Typen, der elsker at hygge sig, sjældent bliver syg, er god til at leve i nuet og har en god fordøjelse. Udseendemæssigt kan ernæringstyper have kurver, et rundt ansigt, fyldige ører, næse, mund og læber. Ved ubalance reagerer denne type med opgivelse, ved at være manipulerende og ved at have mange halvfærdige projekter.
Bevægeligtypen
Tænk på Arnold Schwarzenegger. Typen, der elsker at bevæge sig og præstere. Udseendemæssigt er bevægelige typer typisk høje og muskuløse med et kantet ansigt, tydelig kæbe og kindben samt en markant næse og store ører. Ved ubalance har denne type tendens til at skære folk fra, være utroligt kontrollerende og kun fokusere på præstation og krav.
Følelsesnaturaltypen
Tænk på H. C. Andersen. Typen, der elsker at snakke om følelser, ønsker at andre har det godt og værner om familie og kærlighed. Udseendemæssigt har følelsesnaturaltyper et langt ansigt med en høj pande, små hænder, små fødder og små ører. Generelt petit. Ved ubalance har denne type mindreværdskomplekser, dækker andres behov, men lukker af for egne og har svært ved at have tillid til livet.
Disse tre typer har alle mennesker træk fra, men der er én af typerne vi hver især er en smule mere end de andre.
Når andre kender dig bedre, end du selv gør
På uddannelsen fik vi til opgave både individuelt og i plenum at analysere os selv og hinanden. I første omgang troede jeg blindt, at jeg var den bevægelige type. Mit forhold til styrketræning og sport, mit fokus på at præstere, høje krav til mig selv og følelsen af at have skåret kroppen af hovedet gav indikationer herpå. Nuvel, jeg er ikke høj, ranket og firkantet, men personlighedstrækkene synes jeg at kunne genkende. Men da jeg rejste mig op i den kvindelige forsamling i weekenden var der ingen tvivl, da dommen skulle falde. Jeg var helt sikkert følelsesnatural. Kvinder, der blot har kendt mig i et par måneder var altså væsentlig stærkere i at afkode min personlighed, end jeg selv var, hvilket både skræmte og oplyste mig på samme tid. For når jeg tænker over det, havde de helt ret. Jeg er lille af natur, mærker i høj grad andre, har et stort behov for at kommunikere, snakke om følelser og at blive rørt for bare at nævne nogle få ting. Det fik mig til at indse, at jeg i lang tid ikke har givet plads til min følelsesnaturale side, men i stedet stormet afsted til aftaler og fokuseret på præstationer, karriere, at få ting gjort og at tjene penge, af frygt for at virke svag og ensom hvis jeg dyrkede roen, kærligheden og mig selv.
Efter den erkendelse er det nu tid til at dyrke mig noget mere og fortælle mig selv, at jeg er god nok, som jeg er.
Hvis du ikke kan vente til næste indlæg, kan du fordrive ventetiden med at tjekke uddannelsen ud lige her.
Gode tanker og varme kram,
Michelle Berthels
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Lækker tærte uden korn og mælk
FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #6
Juleand med skøn grønkålssalat
Cremet og blød vaniljeis
HJEMMELAVET KOKOSYOGHURT
Vegansk pizza
Rødgrød ala currame
JORDBÆRLAGKAGE
Assistent søges
10 års jubilæum
Blog, Føljeton, Health Mentor Uddannelse, HMU, HMU elev, irisanalyse, menneskekundskab, Personligt, Uddannelse