Blå kirsebæris uden mælk
Blå is fordi det er sommer, fordi det er festligt, fordi vi kan og fordi blå og kirsebær bare klæder hinanden på smukkeste vis. Vi har lavet en stor portion her, så du både har til at nyde (næsten) med det samme og i sommerdagene efter, du har været i køkkenet. Der er intet så dejligt som at have et lille lager af is i fryseren i denne tid.
Vi har lavet en del af isen til at fryse ned som ispinde, den anden del kører vi i ismaskine og nyder lige som den kommer ud af maskinen, let og cremet som en flødeis, der har stået ude for at tø op i lang tid. Du kan selvfølgelig også bare fryse den ned, der er ikke nogen, der tvinger dig til at spise isen med det samme 😉
Alle ingredienser blender du til en fin masse. Tilsæt spirulinapulver, 1/2 tsk til lyseblå is, 1 hel tsk til en mørkere blå is. Vores ispinde er lyseblå, kugleisen mere mellemblå. Vi tilsatte først 1/2 tsk og fyldte vores ispinde, dernæst tilsatte vi endnu en 1/2 tsk og blendede lidt og kørte så den sidste halvdel i ismaskinen.
Læg kirsebær i bunden (toppen af ispinden) af dine isforme før du hælder ismassen ned over. Fordel gerne lidt flere skæret kirsebær i isene, brug en gaffel til at fordele dem. Frys ned i mindst 3-4 timer og nyd derefter smagen af blå juli med kirsebær til.
OPSKRIFT 6-8 ispinde + 4-6 portioner kugleis
- 2 dl kokosmælk
- 2 bananer
- 1 dl dadler
- 1 dl kirsebær + kirsebær til at pynte med
- 1/2 – 1 tsk blåt spirulina pulver (vores er fra RawNice)
- Evt. Kokossukker hvis bananerne ikke er meget modne
Ønsker du mere inspiration? Så få her inspiration til et lækker sommer-frokost bord.
Vi har lavet den skønneste is-bog med over 40 opskrifter som er sunde og fyldt med smag og farve til din sommer. Find bogen her!!
Download også vores populære e-bog fyldt med lækre opskrifter ganske gratis her.
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
En organix test: Hvad kan jeg brug den til?
Kan man blive rask på 3 måneder?
Fyldig Mandelmælk
Æblecidereddike – din nye bedste ven!
Jordbærtærte uden korn og mælk
Kornfrie tacos med fyld
Vil du hjælpe folk ud af overvægt og træthed?
En rejse er startet, en rejse er sluttet
Er vi syge som aldrig før?
blå is, Blå kirsebær is uden mælk, Blå kirsebæris, børnemad, flødeis, flødeis uden mælk, Is, is uden mælk, isdessert, ispind