Veganske donuts med hvid chokolade
Denne populære amerikanske dessert findes i mange forskellige afskygninger – og staves da også både donuts og doughnuts. Ikke desto mindre, har vi her lavet en lækkert opskrift på de små, runde kager, som både er vegansk og god ved dit blodsukker.
Vores donuts er nemlig lavet på dadler, kokosmælk og kokosmel – og er toppet med en kokos-/kakaosmør-glaze, som giver en lækker sødme til dine donuts.
God fornøjelse!
Opskrift til 5 donuts.
Du skal bruge:
- 120 gram medjool dadler, uden sten
- 1-1½ dl. kokosmælk fra dåse
- 1 spsk. kokosolie
- 1 tsk. vaniljepulver
- 30 gram kokosmel
- ½ tsk. bagepulver
- ¼ tsk. salt
- Lidt kokosolie til at smøre formene med
Toppings:
- 125 gram kakaosmør
- 1½ tsk. kokossmør
- Lidt frysetørret hindbær
- Lidt gojibær
- Lidt kakaonibs
- Lidt frysetørret havtorn
Forvarm ovnen til 180 grader. Find din donutform frem, og pensel formen med lidt kokosolie. Har du ikke en donutform, så brug blot en almindelig muffinsform og stik midten ud med en ske, når kagerne er bagt i ovnen.
Start med at blende dadler, kokosmælk, kokosolie og vanilje i din foodprocessor, til du opnår en cremet og nogenlunde ensartet masse. Tilføj nu de resterende ingredienser og blend igen. Brug en sprøjtepose eller en almindelig plastikpose, hvor du klipper ét af hjørnerne af, til at få dejen ud i formen. Fyld dine forme med donutdejen og bag dem i ovnen i ca. 20 min.
Når dine donuts har bagt i ovnen tages de ud, så de kan køle helt af. Stil dem meget gerne i køleskabet eller i fryseren inden de pyntes.
Imens at de køler, kan du forberede dine toppings. Kom kakaosmør og kokossmør op i en skål, og sæt skålen i varmt vand, så smøren smelter. Gør din pynt klar, ved at hakke gojibær, frysetørret havtorn og tage kakaonips og frysetørret hindbær frem – eller hvad du ellers har lyst til at pynte med.
Når dine donuts er blevet helt kolde, kan du dyppe dem i din lækre kakao-/kokossmør-blanding. Vi dyppede dem 2-3 gange, for at opnå en god tykkelse på glazen og rette farve på chokoladen. Efter hvert dyb, læg dem da en tur i fryseren i 3-4 min., inden at du dypper dem igen. Efter sidste dyb, og inden at de kommer i fryseren eller i køleskabet igen, kan du pynte dine donuts med lige hvad du eller børnene lyster. Vi har pyntet med gojibær, kakaonibs, frysetørret hindbær og -havtorn.
Nyd dine lækre donuts med familie og venner – velbekomme.
Få også opskriften på en lækker blomkålssuppe her.
Få flere lækre opskrifter i vores gratis e-bog lige her!🙂
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Hvem er uddannelsen for?
Chokolademuffins med banan og nødder
En Health Mentor beretning – 13 kilo og psoriasis
Currame rugbrød uden korn og mælk
Certificering på Health Mentor Uddannelsen
Føljeton: En HMU-studerendes bekendelser #1
Er tilskud så vigtige?
JORDBÆRLAGKAGE
Søvnapnø, OCD og adfærdsproblemer
Hjemmelavet ketchup
Chokolade, dadel, Dessert, Donuts, hvid chokolade, Kage, Kokos, Vegansk, Veganske donuts