Brunkager til juledagene
Nu hvor julen nærmer sig, så er det tid til at forberede lidt lækkerier til juledagene.
Man kan nemlig sagtens spise brunkager og andre julegodter selvom man lever Currame livsstilen 🙂
Mange kan tænke, at det må være svært eller kedeligt, når man ikke kan få det traditionelle julemad og godter. Men det kan man sagtens! Nemlig bare på currame-metoden 🙂 Tænk en gang at man kan komme igennem julen med alle lækkerierne, uden ondt i maven og uden at belaste sin krop unødigt.
Noget at det mange forbinder med julen og som man ofte har på bordet i hele december er brunkager, så det har vi selvfølgelig også 🙂
Brunkager til juledagene – ca. 75 stk.
Du skal bruge:
- 100 gr. dadler
- 3/4 dl. vand
- 65 gr. smør
- 1⁄4 spsk. kanel
- 1⁄4 tsk. nelliker
- 1⁄4 tsk. kardemomme
- 1⁄4 tsk. ingefær
- 200 gr. spirede kikærter
- 1 1⁄2 dl. mandelmel, ca. 55 gr.
- 25 gr. mandler
- Revet skal af en økologisk appelsin eller citron
Sådan gør du:
Kog de hakkede dadler med vand og smør til en ensartet masse. Jeg gjorde det nemt for mig selv og kørte det hele i køkkenmaskinen inden jeg kogte det, for så var jeg fri for at stå og hakke dadler. Det gør jo ikke noget at det også er lidt nemt at lave brunekagerne..
Køl blandingen og tilsæt blendede kikærter, krydderier og mandelmel.
Smut og hak de 25 gr. mandler groft og tilsæt dem, sammen med revet appelsinskal til dejen.
Dejen pakkes godt ind i bagepapir og stilles i køleskabet, gerne i 2 døgn.
Rul den færdige dej til en tynd pølse og skær skiver af dejen. Tryk dejen flad og form dem som ønsket på en bageplade med bagepapir på. De bages ved 125 gr. i 40 min.
Køl kagerne og læg dem på en rist og tør dem i ovnen ved 100 gr. i 40 min.
Pas på ikke at lave brunkagerne for tykke – så er de meget lang tid om at bliver sprøde.
Du kan snyde lidt og forme dejen til en pølse, dette er lettest at gøre i bagepapir, og så stille den i fryseren i et par timer.
Ønsker du endnu flere juleopskrifter og inspiration, så køb vores julekoge e-bog her!
Få en lækker og let opskrift på kokostoppe uden mælk, sukker og korn, lige her 🙂
MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I
Bøvser du af omega-3?
Er du sukkerafhængig – få 4 gode råd
Franskbrød uden korn
Sunde påskeæg
Bliv klogere på din hormontype – skjoldbrukkirteltypen
Vegansk burger
Health Mentor Frokost
Ris á la mande uden mælk og ris
Kornfrie tacos med fyld
Mazarintærte uden korn og sukker
1 Comments
Efterlad en kommentar
brunekager, Currame, curramelifestyle, Jul, juledag, Julekager, Julemad, juleopskrifter, Opskrifter
[…] Du kan nyde teen til disse lækre brunkager […]