Skip to content

Hvordan ser din tunge ud? Tungeanalyse

Deltagerne på Simple Detox er nu halvvejs, og vores fælles (hemmelige) forum bumer med dybe samtaler, madbilleder og.. tunge billeder.

Alt er oppe at vende på forløbet, og de mærker enormt meget og oplever meget nyt med deres krop. Et af de store temaer på forløbet er klart at blive opmærksom på egen krop, og derfor tager de før-, halvvejs- og efterbilleder.

En af deltagerne delte disse billeder, fordi Friederich har tilbudt at lave tunge analyse på dem. Det fine er, at personen delte billederne fra lige inden opstart af detox-forløbet og igen en måned inde i forløbet.

Da vi så det, der var vi lige ved at falde ned af stolen! Det er så vildt, hvad man kan transformere på meget kort tid, hvis man virkelig vil!

Der er 1 måneds forskel på disse billeder!

Tunge analyse:

Det første du skal se, det er klart farveforskellene. En tunge skal være spændstig, rødlig og fyldt med vitalitet (ja hvordan forklarer man lige det bedst ;)).

Jo mere hvid den er, som denne, jo mere handler det om immunforsvaret, jo mere grå den er, jo mere handler det om leveren.

Hvordan ser din tunge ud?

Så personen her, udfra tungen:

Er træt, føler sig sjældent sådan 100 % på toppen, skranter let, mangler vitalitet og energi også til de almindelige gøremål. Følelsen kan være: Det er op ad bakke.. Der kunne sagtens være cellulitis, at man holder på sine toxiner, ømhed i bindevæv på ben og problematikker med sin tarm. Forstoppelse og svamp. Der er store sukker cravings og syreophobning.

Du kan også se på personens læber, at der mangler vand – de er tørre, men på 2. billede er de bedre. 

Hvordan ser vi det?

Svampen ser vi på den voldsomme belægning bagtil på tungen og at den er gullig. Vi skal have belægning, , da belægninger er overskud af vores næring. Der skal helst være en let belægning på tungen, men den skal være tynd nok til, at man kan se selve tungeknopperne.

Så kan du se en rille i midten af tungen. Jo større den er, jo mere har tarmen behov for støtte.

Bidemærkerne/hakkerne i siden (de er ikke voldsomme her) indikerer noget omkring vores lever, igen jo voldsommere og tydligere de er, jo mere behov for støtte.

Så har personen her sår i siden af hendes tunge. Det er ikke sjovt og kan gøre ondt!

Din tunge er en slimhinde, som har et vigtigt arbejde i forhold til at hjælpe til med at nedbryde maden, vi spiser, derudover beskytter den fra udfrakommende bakterier og beskytter og renser dine tænder og sørger for, at du kan smage på ting. Den er vigtig!

Sårene her indikerer for meget syre, sikkert for lidt grøntsager og for meget mad med sukker i. Det fortæller også noget om slimhinderne og immunforsvaret i kroppen.

Husk ,at tunge analyse er henvisningstegn. Vi kan ikke give diagnose, ud fra hvad vi ser!

Det vilde er, at på en måned er vitaliteten og farven kommet meget mere tilbage og sårene er næsten væk (du kan lige ane dem som ar) og tarmen har det meget bedre.

Personen har fået energi, et stærkere immunforsvar, en sundere tarm og er begyndt at udlede affaldstoffer bedre. Alt dette er sket på KUN en måned, så hvad kan der ikke ske, når vi er færdige??

Vil du også transformere dit helbred på en måned?

Ja så starter næste Simple Detox forløb til Januar 2018. Chloe opstarter hendes fantastiske hormonforløb her til september.

Det, du kan, det er at tjekke vores uddannelse ud, som starter lige om lidt!

Her igennem får du undervisning i tunge analyse, og du kan derfor selv begynde at bruge dette værktøj på dine klienter, din familie og dig selv. Derudover får du bestemt transformeret dit og din families helbred, mød selv Violah, der har gjort det!

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Ingen kommentarer

  1. susanne den 5. marts 2017 kl. 4:50 pm

    hej . hur gör man för att få sin tunga analyserad.

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ

Scroll To Top