Lider du af svamp? Samt hjemmetest af candida

Du tænker måske, hvad er candida? – Det vil vi fortælle dig.

Candida er en gærsvamp, som lever naturligt i vores fordøjelsessystem samt i vagina. Den bidrager bl.a. til fordøjelsen og absorptionen af næringstoffer, fra den mad vi spiser.

Ved svækkelse af immunforsvaret og en uhensigtsmæssig kost, overproduceres candida i kroppen, hvilket udvikler en svampeinfektion, også populært kaldet candida. Candida er sygdomsfremkaldende, og kan udvikle sig på forskellige dele af kroppen. Det sker typisk i hudfolder ved mund, øre, næse, tånegle, fingernegle og vagina, eller i mavetarmkanalen. Candida albicans er den mest udbredte type af candida1, og udvikles i munden, mavetarmkanalen og vagina, og kan også påvirke hud og andre slimhinder.

Candida bliver sjældent diagnosticeret, og flere lever derfor med symptomer uden at kende til oprindelsen eller måder at bekæmpe den på.

Hvordan udvikles candida?

Tre af de mest kendte årsager til udviklingen af candida er:

  • Indtag af sukker, hvidt brød, hvide ris og pasta
  • Indtag af gær
  • Indtag af alkohol

Andre årsager kan være:

  • Mælk
  • Forskellige typer af antibiotika2.
  • P-piller og minipiller3 og 4.
  • Kortikosteroider5.
  • Kræftbehandling med kemoterapi og stråling6  og 7.
  • Diabetes
  • Svækket immunsystem8.

Disse fungerer alle som næring til svampen, og tillader den at udvikle sig.

Udviklingen af candida i mavetarmkanalen medfører b.la. inflammation og allergiske reaktioner9.

Udviklingen af candida i vagina, sker hvis surhedsgraden bliver for høj. Dette kan bl.a. ske under graviditet, ved brug af p-piller eller hvis man har sukkersyge. Er man i binyrebarkhormon- eller antibiotikabehandling, er man også i risikogruppen for udvikling af candida i vagina.

Udvikling af gærsvampen kan også finde sted i blodet og membranerne omkring hjerte og hjerne10, hvilket kan give alvorlige candida -symptomer. Dette kaldes invasiv candida, og er en af de hyppigste systematiske svampeinfektioner.

Ved svækket immunsystemet, kan candida-svampen udvikle sig til andre områder i kroppen. Det er derfor ofte ikke tilstrækkeligt blot at behandle lokalt.

Andre tegn på udvikling af candida er trøske i munden, sår i tarmen og i spiserøret, udslet, diarré, revner i og omkring mundvigen, løbende næse, træthed og sukkertrang11.

Læs også: Bekæmp din candida

Tips til bekæmpelse af candida

For effektivt at forebygge udviklingen af candida kan du overveje af skære de ting fra i din kost, som er næring for svampen, eller blot at erstatte dem med andre ting. Du skal bl.a.

  • Undgå sukker og sukkerholdige fødevarer og udskift ellers med naturligt sukker og stevia.
  • Undgå hvidt mel og hvid pasta og skift i stedet ud med mandelmel og linse- eller ærtepasta.
  • Undgå gær og alkohol.
  • Spis masser grove grøntsager såsom gulerødder, broccoli, blomkål, spidskål, hvidkål, rødkål, grønkål, rosenkål, ærter, bønner, selleri og pastinak.

Oplever du én eller flere af følgende symptomer på candida?

  • Udmattelse og træthed12 og 13
  • Urinvejs- og vaginainfektion14
  • Oral trøske og dårlig ånde, kan både forekomme hos babyer, hos børn og hos voksne15
  • Ofte syg og oplever infektion
  • Fordøjelsesproblemer, såsom luft i maven, mavekramper, oppustet mave og diarré
  • Tydelig hvid belægning på tungen
  • Omtågethed
  • Infektioner i hud eller negle
  • Sukkercravings
  • Ledsmerter

Test af udvikling af candida – hjemmetest

Tag denne hjemmetest og find ud af om du har udviklet candida.

Testen viser om du har overskud af gæring i munden, som har udviklet sig fra dine tarme.

Tag testen sådan:

Efter en god lang nats søvn står du op, og tager som det allerførste et glas med lidt vand i. Saml noget spyt i munden og spyt så ned i glasset med vand.

Vent i ca. 30 minutter, og se så hvad der er sket nede i glasset.

  • Hvis spyttet flyder på overfladen af vandet, er din gærbalance formentlig normal og testen tyder ikke på udvikling af candida.
  • Hvis spyttet lægger sig i strenge af spyt og synker til bunds i glasset, hvis du kan se at vandet bliver uklart eller hvis al spyttet er faldet til bunds i glasset, så kan det tyde på, at du har udviklet candida.

Obs. Synker dit spyt til bunds, så kan en tarmanalyse være på sin plads her.

Læs også: Bekæmp din candida

Tjek Chloe’s online forløb hormonboost ud lige her.

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ