Mit hjerte

Et farvel

Forrige lørdag fik jeg et opkald, jeg ikke havde regnet med skulle komme. Min bedste ven var blevet skudt og dræbt i Afghanistan. Jeg havde ikke regnet med at det skulle ske for mig igen. For 4½ år siden mistede jeg min bedste veninde. Hun brændte inde i en hytte i Norge. Jeg troede at jeg var ’hellig’ nu. – Det var jeg ikke.

Som ung tror jeg, at man har tildens til at tro man er udødelig! Det er vi desværre ikke. Der skal ikke så meget til, før ens krops dør og den ikke kan mere. Vi kan gøre rigtig meget for at vi ikke dør, men uforudsigelige ting kan også ramme en og så er det forbi. Vi er ikke herre over alt her i verden, selvom vi tror det. Jeg tror på at vores sjæl lever videre, men vores kære krop kan ikke leve uden en sjæl.

Den gang min veninde døde gik jeg meget ned og blev utrolig ulykkelig, ensom og lukkede mig inde. Der var ikke nogen der forstod min sorg og kunne hjælpe mig. Til sidst måtte jeg selv tage skeen i egen hånd og det endte her, hvor jeg er i dag.

At jeg så skulle gennemgå alt dette igen, gør ikke sorgen mindre, tvært imod. Denne gang kan jeg dog være med min sorg, jeg kan tale med den, rører ved den og vise den. Jeg giver denne gang plads til mig og sorgen. Jeg græder for dem begge to. For en sorg kommer man ikke over, man lærer at leve med den og få forståelse for sig selv, den og det menneske man mistede.

Rikke og Mikkel var to vidunderlige mennesker! Det synes alle der var dem nær, at de skulle bort, er ikke til at forstå. Som jeg talte med Mikkels mor om, hvorfor sådanne fantastiske mennesker skal gå bort, når der er andre der ikke ønske at være her. De elskede livet og gjorde det sjovere for dem som var omkring dem. (vi alle gik i klasse samme) De ligger nu overfor hinanden på kirkegården i Toreby. De efterlod begge tonsvis af venner og en familie der var dem meget nær. De var begge elsket højt!?Deres begravelser var utrolig smukke og til dem begge skinnede solen.

7529944-20masmikkellejrjpg

I tirsdags så jeg Mikkel. En utrolig smuk, stærk soldat. Han lignede sig selv. Dog bare død. Han havde sit flotte soldater tøj på, var kold og stille. Stemningen var sorgmodig, men som vi er og som Mikkel ønskede og selv er, kan vi alle smile og grine af den fjollede mand!:)

Du gjorde mig bange, da jeg ikke ønsker du var død. Jeg så ikke Rikke og den dag i dag kan jeg nogle gange tænke at jeg ønskede at se hende og derfor valgte jeg at se dig Mikkel. Jeg blev virkelig bange, da du lignede en voksdukke, da jeg rørte dig, var det din hud, du var bare helt kold. Vi lever ikke for evigt, vi er ikke hellige bare fordi vi er gode mennesker. Vi skal leve i nuet og være glade og stolte af os selv og vores liv. Jeg så dig først alene. Derefter hentede jeg alle drengene. Vi græd sammen, det var rart de var ved mig. Jens (vores gode ven fra klassen’s Far) rørte ved dig og jeg fik mulighed for at se overordnet på tingene. Du ville aldrig gøre mig så bange. Du var død og jeg fik mod på at sige ordentlig farvel og ae dig som jeg plejer. Farvel min kære smukke stærke soldat:) Jeg elsker dig.

Da Mikkel fortalte mig at han skulle af sted til Afghanistan, tænkte jeg ikke én gang at det var forkert! Det var hans ønske og selvfølgelig skal han følge det. Hvad ville jeg ikke være for et menneske der skulle bestemme det? Kan jeg være dommer over det? Ved jeg overhovedet nok til at være dommer??

Han skrev en lang besked til mig efter vores samtale, hvor han fortalte mig hvor meget det betød for ham, at jeg var ved hans side 100%. Folk omkring ham var blevet meget meget bange og ønskede ikke hans afsked.. Det havde vi begge forståelse for. Selvom at jeg dengang havde vidst at han ville dø, havde jeg ikke sagt ham imod. For dette var hans ønske og noget han skulle gennemføre for sig selv.

Jeg tror på skæbnen og der må være en grund for at Mikkel og ikke mindst Rikke ikke skal være her. Når man oplever så voldsomme ting i ens liv, begynder man at tro. Og tro fører til håb. Og dette gør at mange kan komme igennem en sorg. Hans rejse i gennem hans tid i militæret har gjort ham til en mand. En mand med brede skuldre, en mand som vidste hvem han var, hvem han elskede og hvad han ville med sit liv.

Det at skulle stå ansigt til ansigt med døden, gør at vi mennesker rykker os menneskeligt. Hvad nu hvis vi kun er her til i morgen? Har du så fået gennemført det du ville, har du givet folk lov til at stoppe dig, har du stoppet dig selv? Har du fulgt janteloven? Eller har du fulgt dit hjerte? Været stolt af dig selv og elsket dig selv for den du er? Du har ikke et andet valg! Erkend, elsk og vær pave stolt af den som du er! Lev som konge af dit liv! Vælg dit liv og ikke en andens! Du kommer længst sådan. Dette var noget Mikkel ønskede inderligt for mig. Fordi jeg viste ham det den gang.

Jeg vil bede dig om at tænke over din sidste vilje. Gør dine nærmeste en tjeneste, at skrive ned hvad du ønsker der skal ske, når du dør. Dette vil ske, forhåbentligt ikke i morgen, men en dag i fremtiden. Dette gjorde livet lettere for Mikkels nærmeste og sværere for Rikkes, da hun ikke havde gjort dette.

En klog mand sagde til mig på dødsdagen ’når man har sådan en god ven, er det lige meget om man ikke ser personen hverdag, så er personen altid i ens hjerte og tanker’ og dette er fuldstændigt rigtigt.

Sæt dig ned, tænk efter, hvem er det af dine, som du har sådan et forhold til, når du er kommet frem til nogen, så fortæl dem det! Du vil løfte dig selv og dem! Mikkel var en ven. En rigtig ven, ikke kun for mig, men for alle han omgik. Alle kendte Mikkel..

Mit hjerte skal heles igen. Dette tager tid og det er okay. Mit hjerte har fået lov til at græde for Rikke igen, dette er godt, da jeg til sidst lagde låg på og så har det fået lov til at græde for den lille pige som oplevede det. Mit hjerte har grædt for al min smerte, mit hjerte har grædt for dig smukke Mikkel. At jeg ikke skal krammes, vækkes om natten, puttes med, kysses på kinden, holde i hånd, skrives med, tales med, blive taget af, blive elskede af din helt egen unikke måde at elske mig på. Jeg vil savne dig. Og jeg vil altid elske dig for lige den du var og er og for de valg du foretog. Jeg er meget stolt! Og jeg er glad for at du fulgte dit hjerte, også selvom du måske ikke synes det var det værd nu!? Du valgte den flotteste død alle på denne jord kan vælge, dog for tidlig. Du er hædret af alle, du er Danmarks Helt og du elsker det;) Din grav er fredet.

Jeg snakkede med dine fantastiske venner fra militæret. Jeg tror ikke du kunne havde valgt mere fantastiske mennesker end dem! Rolf og Kenneth. De er så seje og skønne! Og selvfølgelig blev i bedste venner. Tusind tak fordi jeg har snakket med dem. Og at jeg sagde farvel til dig da i tog af sted:)

Din familie kommer aldrig over dette. Men de vil leve med det, da du fulgte dit hjerte og det giver dem ro. De er stolte og jeg er stolte af dem! De er fantastiske og seje!

Vil du ikke give Rikke et kæmpe kram og kys fra mig. Hils hende mange gange og fortæl hende at jeg elsker hende utrolig højt! Og i to, – jeg glæder mig til at se jer igen. Indtil da må jeg nøjes med jeres tilværelse her omkring mig.

1914724_132410394428_770935_n

Kærlighed til jer <3

Død og oprør i ens liv, gør at man gør plads til en ny begyndelse, en begyndelse uden dig Mikkel i mit liv, en begyndelse med nye følelser, en ny forståelse og en ny viden. En stærkere mig. En opdateret mig.

Glæd jer til at møde mig igen. Lige nu sørger jeg og så skal livet leves igen. Tak.

Tak til de mennesker jeg har ved min side, i ved hvem i er og jeg har kun at sige at ”jeg elsker jer uendeligt højt” og takker universet for at have sendt jer. Jeg glæder mig til endnu flere tætte venner, som jeg vil elske og blive elsket af, for den jeg er.

Jeg glæder mig til at se, hvad livet vil bringe til mig. Tak.

Det blev så et lille brev til dem og et lille indblik i min verden:)

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ