Min smukke fødsel – part 1

Jeg sidder her 3 måneder, en uge og en dag efter..

Jeg havde ugerne op til min ‘barsel’ haft en lang to-do liste med alt det, jeg gerne ville nå inden Aya landede i min favn. Noget som enhver selvstændig kunne sætte sig ind i..

D. 13. Juli var en mærkelig dag.

Jeg startede dagen med at sove længe og nulle rundt. Friederich og jeg gik ind til torvehallerne og spiste frokost. Jeg havde en skøn aftale med en god veninde efterfølgende, men hun aflyste desværre og Friederichs plan var at tage ud med en masse gode mande-venner og spise god mad.

Jeg tog derfor hjem igen og begyndte foralvor at gå rundt om mig selv. Jeg er vant til at arbejde meget – hver gang der er et øjeblik fri, bliver det udfyldt af min passion – curra · me. Men denne dag kunne jeg mærke, at jeg var lidt ved siden af mig selv. Jeg var faktisk lidt trist – en velkendt følelse fra mine teenage år.

Jeg gik længe og talte med mig selv for at finde ud af, hvad det handlede om, men jeg besluttede bare at lade det være, som det var, og se hvad det ville bringe. Så i stedet for at tænke mere over det, så pakkede jeg kosttilskud til Friederich og mig til de næste 21 dage med tanke på, at jeg nok inden for den tid ville blive mor for alvor. Min terminsdato var nemlig to dage efter.

En fødsel i trygge, vante omgivelser.

Vi valgte hurtigt i graviditeten, at fødslen skulle foregå i vores eget hjem midt på stuegulvet, hvor der var tryghed. Jeg synes nemlig, at noget af det mest unormale ved noget, der er så normalt som at føde, er alt flytte sig i det mest givende tidspunkt – lige inden pressefasen. Vi valgte også at få en privat jordmoder. Der var ingen tvivl.

Jeg havde forberedt mig og bestilt lavendel, kamilleblomst, citrongræs og salt til vores lotus fødsel. Jeg havde bestilt ginger ale (sødet med frugt) sodavand, kokos vand, chokolade og andet godt til fødslsen og alt dette kom heldigvis på det rette tidspunkt.

Min mor havde lovet at fylde fryseren med hjemmelavede færdigretter og på magisk vis passede det med, at hun skulle med en veninde ind og se Kim Larsen i Tivoli, og derfor kom til København hele vejen fra Falster.

Få minutter efter jeg havde pakket Friederichs og mine kosttilsskud sammen, ringede min mor på døren og fyldte fryseren godt op med godter, og så havde hun taget min livret med – ærter fra en have på Falster.

Hun spurgte, om jeg ikke ville med hende og hendes veninde ud at spise. Jeg tænkte ja, hvorfor ikke, måske det kan give mig noget, måske er det dèt, der skal til for at vende mit humør. Jeg fulgte med strømmen og lod følelserne være følelser.

Vores kære elevator havde valgt at gå i stykker, lige som de kom ind ad døren, så derfor begav jeg mig, med min højgravide mave ned af trapperne fra 6 sal.

Vi tog bilen ind til byen og opdagede hurtigt, hvor meget kø der var til Kim Larsen i Tivoli, så det at finde en parkeringsplads var næsten en umulig opgave, og vi endte med at holde helt nede ved Københavnskanal.

Frisk og meget højgravid drog vi mod Tivoli og ændrede planerne. Jeg fik en god ide og fandt en smutvej så de kunne springe køen til Tivoli over. Jeg tog noget mad med fra Tivoli Food Hall og afsted med mig i bussen hjem igen.

Da jeg kom hjem, så måtte jeg bestige alle trapperne op til 6. sal, inden jeg kunne sætte mig i sofaen til en god film sammen med en masse ærter og absolut ingen lyst til den mad, jeg havde købt.

Jeg havde i meget af min graviditet gået i seng ved 9-tiden, både for at være mest frisk, for at give baby det bedste og for at få det meste ud af dagen. Nu kan jeg se, at det var ekstra vigtigt også den dag, men det var svært at komme i seng og måske især, fordi jeg vidste, at jeg ikke havde nogle planer den følgende dag. Så filmen blev først slukket kl 22.00 og afsted i seng med mig.

Jeg var stadig ved siden af mig selv. Jeg satte mig på vores medicin bold og lavede 8 taller med underlivet, for det siger man, kan hjælpe baby til at komme rigtig ned i bæknet. Derefter lagde jeg mig ind i vores seng. Jeg aede min babymave og talte dybt og kærligt med min baby. Efter vores lille dybe og kærlige samtale, vendte jeg mig på siden, og der gik vandet.

Jeg rejste mig med et smil på læben, tog hånden der ned for at holde lidt på det og gik på toilettet – især for at tjekke farve og duft. Farven var helt gennemsigt og duften var lidt af sødme og blomster (prøv at tænkt dig at ligge i det – fantastisk).

Jeg havde, lige inden jeg satte mig på bolden, skrevet til Friederich: “jeg tror du skal se at komme hjem. Jeg tror det bliver i morgen”.

Jeg skyndte mig at ringe til Friederich, som sad i en bus en smule beruset på vej hjem fra en skøn mande-aften. Han fik hurtigt travl med at få fat i en taxa.

Læs resten af min smukke fødsel, som bliver udgivet om nogle dage..

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ