Min graviditet – part 3

Sidst du hørte fra mig mig var jeg i uge 17 og tankerne var fyldt med forandring, frygt og misdannelsesscanning.

Meget er sket siden og man må vel igen sige, at tiden modner en.

Omkring uge 17-20 bliver man tilbydt en misdannelsesscanning – inden uge 12 skal man til en anden scanning som screener for down syndrome. En misdannelsesscanning, altså helt ærligt – hvad er det at kalde det, især når man har med gravide at gøre, som er ekstra sårbare.

Da vi var til 12 ugers scanning havde jeg ikke så mange tanker på om det var godt for barnet – jeg var selvfølgelig urolig for at den ville vise noget forkert, men vidste også at dette var en screening – altså ikke 100 % korrekt, da de måler ud fra tal og statestikker. Vores skønne barn lande på 10.000 og derved er der 1 ud af 10.000 chance for, at vi har en barn med down syndrome. Jeg fortæller om historien her.

Denne gang bliver man så scannet for om alt har udviklet sig som det skal. Er der arme og ben, et fungerende hjerte med. Igen dignoatik og ikke 100% fact.

Det var meget tydelige for mig, at jeg ønskede at få lavet denne scanning i det private, vores oplevelse med det offentlige var ikke til at råbe hurra for og lad os bare være ærlige – vi står jo mere for selv at tage ansvar og vælge de mennekser til som vi ønsker at få hjælp fra – derfor også en privat jordmoder.

I min graviditet har jeg virkelig kunne mærke min urkvinde – der er sket et eller andet ved mig. Jeg vil helst lade ting være som de er og lade dem gå deres vej. Derfor hvergang jeg skulle tale om denne scaninng, så brød jeg helt sammen. Friederich havde et behov for scanning, men var også åben for, at vi lod vær. For mig er det så vigtigt at alle behov og forventninger bliver hørt og repekteret og derfor booket vi session til scanning.

Da vi så kom til stedet, og kom ind i lokalet, så brød jeg sammen igen. Vi talte kærligt med jordmoder om hvad det handlede om og at jeg i hvertfald skulle have lidt tid.

Det er svært at forklare hvad det 100 % handlede om. En ting er at man ikke med 100 % ved hvad de scaninnger gør – undersøgelser viser, at nogle drengebørn bliver vensterhåndet – men der er heller ikke brugt mange penge på disse undersøgelser, så det ser vi nok først om mange år..

Dertil så vil jeg blot lade mit barn være – lade min graviditet være og bare være.

Jeg kan sagtens have frygt for at der er noget galt og ærligt så synes jeg på mange måder at den måde vi har sammensat et system på ikke hjælper den sensitive gravide. Jeg har tænkt over om jeg ville have det sådan, hvis vi ikke fik statestikker og ‘dårlige’ historier kastet i hovedet.

En ting for mig er i hvertfald at tage ansvar – taler om alle mine følelser, gå med det jeg mærker og handle på det og derved støtte enormt op med kosttilskud, så jeg giver mit lille barn og mig selv det bedste. Og ja også i disse situationer ekstra ting til nervesystemet og mindset.

Jeg har det fantastisk.

Det er så vildt at mærke alle disse forandringer, mærke barnet kommunikere med en – på vores hel egen måde, mærke den bevæge sig ekstra når jeg får noget at spise, huske mig på at passe på mig selv, bevæge sig rundt og den forandring der sker i min krop. WAUW.

Jeg trænede ikke i starten af min graviditet. Jeg trænede lige inden men da jeg blev gravid havde jeg behov for ro og at ligge meget ned. Blot være.

Jeg kunne så mærke at nu var det virkelig tid til at træne igen – altså træne op til en fødsel og få blodet rundt, da jeg får tildens til hovedpine når jeg er for stille.

Jeg meldte mig til pilates for at starte blidt op og virkelig få fat i de indre muskler. I starten af mine 20’er var hele mit liv undervisning i fitness centre og derefter har jeg holdt mig aktiv med crossfit og andet, så jeg ved hvordan ting mærkes og skal mærkes og det er bare SÅ anderledes, når man har en lille prut i maven og mavemuskler som ligepludselig sidder et andet sted. Wauw en oplevelse og det er ret sjovt at observere 🙂

Da vi for 2 uger siden kom til Spanien kunne jeg bare mærke at det pilates er for langsom – jeg er van til et højre beat og jeg ved hvordan man spænder op m.m. Så jeg meldte mig ind i et fitness center og vupti fandt mig selv til body pump – en klasse jeg selv har undervidst i. Hårende rejste sig og jeg var tilbage i mine egne (gamle) timer med høj musik – yeah!

Det næste er så, at mit bækken virkelig arbejde for tiden – det er som om jeg ligesom skal gåes igang. Min piriformis trænger til en ordentlig omgang (godt vi skal have massage modul på Health Mentor Uddannelseni weekenden :)). Jeg er nu i 6 måned og det er klart at jeg igen kan mærke en masse, for jeg går rundt med en 33 cm lang baby, som bestemt ruller rundt og strækker sig.

Igennem min graviditet har jeg virkelig haft det godt. Jeg har ikke haft meget kvalme – det har været til at leve med – især når vi (ja Friederich og jeg) husker på jeg skulle have med hver time. Jeg har brækket mig to gange– tag ikke kosttilskud på en tom maveog jeg har været godt træt de første 3 måneder – som kun er sundt for sådan en som mig.

De fleste er nu kommet over deres kvalme og min sagde hej fra uge 6 og 2 måneder frem.

Jeg har ikke de store kropsissus – jeg synes min krop er så fin og tænker ikke jeg har taget meget på – andet end det min lille baby skal. Væske kender jeg ikke til og bevægeligheden og mindsettet er i top.

Så hvordan kan det være?

Jeg bliver overrasket over vores mentalitet. Det er som om at der nu er en undskyld for en at nu må man spise for to, at nu må man spise ekstra sødt men altså du er igang med at bygge en baby og babyen får nærring fra dig – den smager sårgar det du spiser via fostervandet.

Jeg tager stadig alle mine kosttilskud, dog ikke de udrensende og så spiser jeg currame mad, som er opbyggende for krop og sind 🙂

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ