Health Mentor beretning: Sig farvel til lavt selvværd

· Kender du til at blive nervøs i større forsamlinger?

· Får du sved i håndfladen blot ved tanken om, at du skal sige noget højt foran flere mennesker?

· Er du tit genert, nervøs og har et lavt selvværd/lav selvfølelse?

· Kan du føle dig ved siden af dig selv og ikke mærke hvad du egentlig gerne vil med dit liv?

Dette er altsammen noget Helene kendte til inden hun tilmeldte sig Health Mentor Uddannelsen. Hun havde det ikke godt i store forsamlinger og det at italesætte noget foran andre mennesker. I sidste uge deltog hun på HMU-foredrag, hvor hun skulle fortælle sin historie foran 30 mennesker, ikke noget hun kunne tilbage i marts måned 🙂

Læs hendes historie her.

Jeg startede med at læse til Health Mentor, da jeg altid har interesseret mig for, hvilke madvarer, der var sunde og helbredende at spise og synes at det lød rigtig spændende, at lære om, hvordan man kan helbrede kroniske sygdomme med kost, kosttilskud og homøopati istedet for ved kemisk medicin.

Selve kosttilskuds- og homøopativerdenen var helt ny for mig. Jeg spiste ikke engang en multivitamin, da jeg startede, men nu tager jeg en del, så det har åbnet en hel ny verden for mig.

Jeg har ofte haft problemer med min hud, men efter at have stoppet med at drikke komælk, spise korn og sukker er min hud blevet meget pænere. Jeg har også haft meget tør hud, men ved at spise mere oliven- og hørfrøolie føler jeg ikke, at jeg har brug for creme mere.

Desuden har jeg, siden jeg kan huske ofte været meget genert, nervøs, haft et lavt selvværd/lav selvfølelse og følt mig lidt ved siden af mig selv. Jeg har ofte haft det som om, jeg ikke rigtig vidste, hvem jeg var og hvad jeg egentlig havde lyst til. Jeg tager lige nu såkaldt aminosyrepulver og ind imellem homøopatiske ampuller der hjælper mit nervesystem og jeg føler at det hjælper en hel del.

Jeg synes at det er interessant at kosttilskud/homøopati også kan hjælpe på sådanne psykiske problemer. Nogen går måske til lægen, fordi de har psykiske problemer og føler sig deprimeret og trætte. Hos lægen får de så antidepressiver, hvor de måske bare skulle have haft B12 vitamin eller aminosyreren 5 htp. Det kan også være, at de får sovemedicin, fordi de ikke kan sove, hvor kroppen måske bare er i underskud af melatonin eller magnesium.

Jeg synes at alle moduler på uddanelsen har været enormt spændende for mig. Jeg føler at jeg har lært virkelig meget. Der er meget materiale og noget af det skal lige læses et par gange for at ryge ind på lystavlen for mig, men altsammen har været fantastisk spændende. Jeg synes specielt godt om modulerne med homøopati og laboratorietester. Det har også været dejligt at lære at massere.

Super spændende at man kan lave helbredende homøopatikurer ud fra alle mulige planteekstrakter til alle mulige sygdomme og skavanker og at det bare aktiverer kroppen og sætter den i balance i de pågældende områder og at der ikke er nogen bivirkninger som ved kemisk medicin. Også super interessant at analysere på forskellige slags tests på kroppen for at finde ud af, hvor ens klient har problemer og hvilke kosttilskud det er vigtigst at tage for netop den klient.

Jeg har selv taget en såkaldt Organix test, hvor man får testet, hvorfor ens krop måske ikke er god til at lave fedt om til muskler, hvorfor man måske ikke har energi, hvorfor man ikke føler glæde, i hvor høj grad ens krop er i oxidativ stress, hvor god ens krop er til at detoxe samt hvor mange gode og dårlige tarmbakterier man har.

For mig er det virkelig interessant, at man ud fra en test kan se, hvilke processer der ikke fungerer så godt i ens krop og hvor det vil give mening at sætte ind med kost og kosttilskud, så man ikke tager kosttilskud i blinde, men tager dem, der giver mening ud fra kroppens tilstand.

F.eks var en markør, der viser, hvorvidt man kan være tæt på at udvikle diabetes ret høj i min test. Det kom egentlig som en overraskelse, da jeg selv føler at jeg har spist rimelig sundt, også inden jeg startede her. Jeg har dog kun kunnet spise ekstrem lidt slik før jeg fik ondt i maven og det har måske været derfor. Denne markør viser mig, at det er vigtigt for min krop at undgå sukker og korn for ikke at udvikle diabetes.

Desuden ligger begge markører, der viser hvorvidt ens krop er i oxidativt stress ret højt. Markørerne viser at man kan udvikle kræft, såfremt man ikke ændre stil. Det er derfor vigtigt for mig at spise rigtig mange antioxidanter som f.eks blåbær og grøn te og tage højt tilskud af C-vitamin, E-vitamin og glutathion.

Desuden ligger markørerne for stort set alle dårlige tarmbakterier højt i min test – specielt en der viser hvor meget konserveringsmiddel, man har i kroppen. Dvs. det er meget vigtigt for mig at spise masser af økologiske grøntsager, uforarbejdet mad og ingen korn og sukker og også spise mindre kød. Det er tilmed vigtigt at tage probiotika, lave tarmskylninger og leverudrensninger. Desuden er det godt for mig at spise en masse tarmstøttende mad.

Vi har lært på uddannelsen at kroppen jo er ren biologi og at alle skavanker/sygdomme derfor “bare” er en mangel i kroppen på vitamin, mineraler, fedtsyrer eller aminosyrer og jo sværere/mere kronisk en sygdom er jo længere har man gået rundt med denne mangel. Det er meget interessant at tænke sig til. Man skulle derfor kunne reversere alle sygdomme ved kost, kosttilskud og hommopati. Alvorlige sygdomme kræver bare stor omlægning af kost, meget kosttilskud, meget tålmodighed og meget tid.

Det har også været dejligt at møde mange søde og skønne mennesker med samme interesse som en selv.

Om et par måneder er jeg forhåbentlig færdig som Health Mentor. Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg skal starte som selvstændig Health Mentor, men jeg skal helt sikkert arbejde med sundhed og med alt det jeg har lært det sidste års tid.

Er du nysgerrig på Health Mentor Uddannelsen? Så tjek den ud her. Husk du er velkommen til at booke en uforpligtende og afklarende samtale med os.

Helene Vennervald Oprea

Kommende Health Mentor og teknisk kundesupporter

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ