Fra smertehelvede til glæde og overskud på blot én måned

I dag skal du møde Randi på 31 år. Hun er mor til to piger, har en hund og bor sammen med sin kæreste i et hus uden for Holbæk. Randi var den heldige vinder af en plads på vores hormonforløb Skab Naturlig (hormon)balance.

 

Hun giver her første del af sin ærlige beretning om at gå fra et liv fyldt med minimalt overskud, voldsom PMS og smerter flere steder i kroppen til et liv fyldt med mere overskud, glæde og selvkærlighed.

 

Hvorfor meldte du dig til konkurrencen?

Jeg kunne sagtens sige alt muligt med, at det er et super spændende emne, men ordet sundhed er jo desværre ikke det, jeg oplever mest af – ironisk nok når jeg arbejder i sundhedsbranchen.

 

Men går vi lidt dybere ned i det ærlige lag, så skyldes det noget helt andet. Jeg er mor med stort M og lever et liv, der i perioder virkelig har taget pusten fra mig og min lille familie, hvor overskuddet på ingen måde har været der og hvor kærlighedslivet trænger til et eftersyn.

 

Det er et hverdagsliv, der hænger mig langt ud af halsen på grund af mit minimale overskud. Jeg er træt helt ind i knoglerne. Jeg har store smerter i nakken flere gange om ugen, som giver dårlig nattesøvn. Derudover påvirker PMS mig måned efter måned og min hukommelse svigter.

 

Jeg sætter ikke min egenomsorg højt på listen, selvom det er noget jeg burde være verdensmester i, når jeg er uddannet inden for sundhedsbranchen. På mit arbejdet er det at spise, gå på toilettet og få lidt at drikke ret ofte et privilegium, der sjældent går op i en højere enhed. Men så basale behov som disse er bare så vigtige at få dækket, før at man kan være noget for andre og ikke mindst sig selv.

 

Aftaler med mig selv bliver sat i sidste række, for det at tilfredsstille andre er blevet vigtigere end at lytte til de millioner af signaler min krop sender mig. Det er på trods af at jeg flere gange i mit liv er blevet mindet om, at jeg skal følge min mavefornemmelse i ordets bogstaveligste forstand.

 

Hvordan reagerede du, da du fandt ud af, at du havde vundet en plads på hormonforløbet?

Ja, hvad gør man, når man står der med en mail, der tikker ind: Du har VUNDET en plads på forløbet Skab Naturlig (hormon)balance hos Chloe. Jeg blev glad, men også skeptisk. Det sker jo aldrig for mig. Kan det være rigtigt?

 

Jeg læste Curra·mes hjemmeside fra ende til anden og begyndte at tænke, at forløbet måske kunne hjælpe mig: Tænk, hvis jeg kan få mere overskud? Jeg har intet at tabe, så jeg vil bare tage det som en oplevelse. Men herefter tog andre tanker over: Kan jeg ”svigte” min famille og bruge en søndag væk fra dem? Jeg skal også på arbejde kl 15.00, så det kan ikke betale sig.

 

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg skulle tage mig sammen. Mine børn tager ikke skade og jeg kan bare køre en smule før på dagen, så jeg også kan nå på arbejde.

 

Hvordan var første dag på hormonforløbet?

Da søndagen kom og jeg trådte ind i et rum fyldt med kvinder, gik mine tanker på: Gud, kan de have udfordringer med deres liv?

 

Men der stod Chloe med en fantastisk ro og aura af medmenneskelighed. Hun skabte et tillidsbånd i det sekund, jeg trådte ind i rummet og så lever hun helt op til sine smukke billeder af sig selv. Min skepsis inden fik mig til at tænke, at billederne på hjemmesiden var en smule snyd, men Chloe stod bare der og strålede.

 

Vi skulle alle lave en introduktion af os selv ud fra spørgsmålene: Hvad hedder du? Hvorfor er du her i dag? Hvad er din største hæmsko lige nu? Oplever du ubalancer/sygdom? Hvad er din drøm? Spørgsmål, der satte en proces i gang, hvor vi kom godt ind under huden på hinanden og fik et indblik i hinandens udfordringer og sidst, men ikke mindst, følelsen af ikke at være alene på denne rejse.

 

Chloe lægger vægt på, at vi skal have tillid, tid og tålmodighed. For mig er det STORE ord. Tillid er noget, jeg er blevet udfordret på i mit liv og i sidste ende har jeg det svært med det ord. Tillid til hvem, hvad og hvornår? En aftale med mig selv kan til tider være en by i Rusland og så er det jo svært at have tillid til andre. Tid er noget, der løber for mig og den er ikke så håndgribelig. Og tålmodighed? Der er jeg generelt bare lidt udfordret, haha.

 

Hele oplægget fra Chloe har sat meget i gang hos mig både psykisk og fysisk. Alt, hvad vi putter i vores mund, sætter sig i vores krop. Alt hvad vi oplever sætter sig i vores krop. Så jeg besluttede mig for at gå hjem og gøre noget ved det, jeg kunne lige her og nu – nemlig det jeg puttede i munden. Chloe lægger op til at spise en masse grøntsager, kød (alt andet end gris), frugt, nødder, olie og minimum to liter vand. Undgå pasta, kartofler (søde kartofler er ok), brød, sukker, mælkeprodukter og forarbejdet mad.

 

Derudover fik vi anbefalet at begynde at støtte vores krop og sind med kosttilskud. Chloe går meget ind for kosttilskud og har undersøgt markedet godt og grundigt. Jeg er dog lidt skeptisk anlagt, især når vi snakker tilskud, både naturlige og kemiske. I min optik må der være andre måder vi kan hjælpe vores krop til et bedre immunforsvar, mere overskud og mindre ondt i livet. Selve maden har jeg eksperimenteret med før, men jeg syntes, at det blive lidt for besværligt i længden, selvom jeg jo godt ved, at det vi putter i munden har stor indflydelse på på krop og sind.

 

Men jeg gik hjem og startede op på de vareprøver, vi fik, samt de kosttilskud jeg havde i skabet, der ellers lå stille hen.

Og hvad har alt dette så gjort for dig? Var det nemt?

NEJ! Det kræver nye måder at tænke på, når det drejer sig om at få familiemåltider til at gå op i en højere enhed. Men dette er min rejse, så de bliver nødt til at rejse med. Min ældste er meget begejstret, vil gerne smage og synes, at min mad er lækker. Resten af familien er lidt mere skeptiske. Hos dem er sovs, kartofler og kød uundværligt, men der er kommet lidt flere grøntsager ind i hverdagen, heldigvis.

 

Men det skete også, at jeg “faldt i” forleden. Det havde jeg egentlig ellers besluttet mig for ikke at kalde det. Jeg tog mig friheden til at spise, hvad jeg havde lyst til. Her i løbet af den første måned havde vi ferie og var ude at hygge. Her var det 100% mit valg ikke at spise efter principperne. Men en uge, hvor det hele blev vendt på hovedet, gav udslag med en masse symptomer som slim i halsen, oppustethed, dårlig søvn, svedeture om natten og utilpashed. Oh yes, min krop er begyndt at snakke til mig.

 

I forhold til kosttilskuddene er det gået overraskende godt med at få dem taget. Jeg har fået opbygget en god vane og næste måned skal der købes lidt hjem af de anbefalede produkter, Chloe har nævnt. Jeg tager det lidt stille og rolig på den front, da pengepungen og sindet skal kunne følge med, men dem jeg havde liggende er ved at slippe op.

 

Jeg er begyndt at føle mig mindre træt og jeg har flere dage, hvor jeg føler glæde. Jeg har også taget en stor beslutning om at sige mit faste job op. I stedet vil jeg tilbyde mig som timeansat, for derefter stille og roligt at skifte branche. En branche jeg har været i før. Det føles så rigtigt. Jeg glæder mig helt vildt til, at det bliver på fuldtid i det nye år. Det er en drøm, der begynder at gå i opfyldelse og det var en af de ting, jeg nævnte, da jeg første dag på hormonforløbet blev spurgt om, hvad min drøm var. Jeg svarede derudover også, at jeg ønskede at være en mor med mere overskud og mindre træthed.

 

Men kroppen har også givet mig positive tegn. Jeg led meget af slim i halsen hver morgen, som jeg hostede op. Der kom nogle gange så meget, at det kunne fremprovokere opkast. Og det er tydeligt nu, at hvis jeg indtager bare ganske få mælkeprodukter, så danner jeg slim igen og derfor er det slut med mælkeprodukter.

 

Derudover havde jeg voldsomme spændinger i nakken, hvilket gjorde, at jeg sov dårligt, da det var svært at ligge behageligt. Nu efter at jeg er startet på dette forløb, er smerter og spændinger stort set væk.

 

Jeg har også altid haft lange, uregelmæssige menstruationsperioder samt kraftige smerter og fik som ung p-piller mod det. Men jeg mærker en forbedring. Noget jeg ellers troede, at jeg skulle leve med resten af mit liv. Ved min sidste menstruation oplevede jeg fx ingen brystspændinger eller menstruationssmerter, men jeg kan ikke komme udenom, at humøret dog stadig ikke helt var i top under perioden det stod på. Men jeg håber og tror på en fremtid uden PMS.

 

Jeg har taget en beslutning om, at det er det her jeg vil, fordi jeg kan mærke en positiv forandring i både humør og krop. Jeg ser frem til denne rejse de næste fem måneder, for det lover jo godt.

 

Randi Larsen, mor til to, SSA og indkøber.

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ