FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #7

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være studerende på vores Health Mentor Uddannelse? Følg med i vores blog-føljeton, hvor du får mulighed for at følge en studerende hver måned på tæt hold under hele uddannelsesforløbet.

 

Modul 6: Homøopati

På modul 6 var dykkede vi ned i seks-fase-systemet, homøopati(som er biologisk medicin), cellesalte og ampulsammensætning.

 

Heksekunst er fremtidens medicin

Homøo-hvad-for-noget?

 

Ja, sådan tænkte jeg sgu de første par gange, jeg hørte om denne her moderne form for heksekunst. Men egentligt er det slet ikke så fluffy og hokus-pokus, som det lyder og som mange tror.

 

Homøopati bygger på den tyske læge Samuel Hahnemanns teori fra 1700-tallet. Teorien er, at et stof i en stærkt fortyndet form, vil kunne behandle samme symptomer, som de symptomer stoffet ville give, hvis det af en rask person indtages i normal dosis.

 

Forklaret på en anden måde er homøopati ekstrakter udvundet fra planter, mineraler eller dyreriget. De opnår deres helt særlige virkning efter potensering ved gentagne fortyndinger og rytmiske opblandinger. Det der gør homøopati ekstra unikt er, at det ikke kun aktiverer kroppens processer, men også går et lag dybere og således aktiverer psykens selvhelbredende evner. Det er nemlig i psyken langt de fleste sygdomme reelt har deres udspring. Groft sagt, er homøopati egentlig blot en moderne måde at gå ’back to basic’ som i de helt gamle dage, hvor man brugte planteriget til at helbrede og kurere. Hvor den almindelige lægevidenskab behandler symptomer, behandler homøopati hele mennesket.

Fra skepsis til ro

Personligt var jeg selv lidt skeptisk i starten, da jeg prøvede homøopati for første gang. Jeg tænkte umiddelbart, at kosttilskud og nærende mad var rigeligt til at rette op på de skavanker, jeg havde på det tidspunk. Men nogle gange skal kroppen altså have et ekstra skub, før man ser resultater eller mærker en forskel. Hvor kosttilskud opbygger kroppen og hjælper til at fylde vores indre bæger med energi, overskud og velvære, så aktiverer homøopati kroppens processer. Med andre ord, så hjælper homøopati altså til at starte motoren på en brændstoffyldt bil. Og det skal jeg så sandelig love for, at jeg oplevede.

 

Over længere tid havde jeg følt mig mentalt og fysisk stresset, udbrændt og energiforladt. Mine nerver sad vitterligt uden på tøjet og der skulle intet til at slå mig ud af kurs. Lange to-do lister ophobede sig. Jeg tog andres bekymringer, udfordringer og humør på mig. Jeg manglede en plads i livet. Følelser som mange af jer sikkert kender fra dagens hektiske og præsterende samfund. Ikke kun i virkeligheden, men fandeme også på de sociale medier.

 

Jeg havde fået en ampulkur i julegave af søde Chloe og Friederich som tak for vores samarbejde og tænkte, at lige nøjagtig dén sammensætning af ampuller måske kunne gøre små mirakler på et svært, ustabilt nervesystem og en energiproduktion, der var særdeles lav. Jeg fulgte således proceduren: én ampul om dagen, gerne før et måltid og arbejd væsken rundt i mundhulen inden det sluges. Derudover prøvede jeg at skrive dagbog for, hvordan jeg havde det i løbet af den måneds tid, hvor jeg tog ampullerne. Normalt ville jeg tro, at det var placebo-effekten, men der skete sgu ét eller andet i mig. Der var som om, at der blev løsnet op for gamle energier, der ikke længere tjente mig, men vigtigst af alt følte jeg en ro i mit sind, som jeg ikke længe havde følt. Det var som om, at mine tanker gled langsommere, at jeg kunne sortere de dårlige fra undervejs og at jeg nu selv kunne regulere hastigheden af mit indre flow.

 

Selvom jeg jo gjorde alle de rette ting, var det som om, at mit indre system var blevet en smule rustent efter alle de tidligere år, hvor jeg har behandlet den rigtig skidt. Så det er klart, at den løbende lige skal smøres i enderne for at hele maskineriet kører som det skal.

 

Som en afrunding vil jeg gerne invitere dig til at prøve at slippe skepsis, vaner og fordomme til fordel for lære noget nyt at kende.Blot engang i mellem. Det kan være alt fra at prøve en ny ret, en ny cykelrute hjem fra job eller, som jeg selv gjorde, en ny måde at behandle sig selv på.

 

Hvis du ikke kan vente til næste indlæg, kan du fordrive ventetiden med at tjekke uddannelsen ud lige her.

 

Alt godt,

Michelle Berthels

 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar