FØLJETON: EN HMU-STUDERENDES BEKENDELSER #6

Er du nysgerrig på, hvordan det er at være studerende på vores Health Mentor Uddannelse? Følg med i vores blog-føljeton, hvor du får mulighed for at følge en studerende hver måned på tæt hold under hele uddannelsesforløbet.

 

Modul 5: Kroppens biokemi

På dette modul dykkede vi ned i kemisk medicin versus biologisk medicin samt udrensning af kroppen på alle mulige tænkelige måder.

 

Din sundhed stater i tarmen

Vidste du, at 75% af dit immunforsvar sidder i tarmen? Det betyder altså, at du også har flere celler og nerver i din tarm og mave end i hjernen. Vildt ikke?

 

Som holistisk behandler betragter vi kroppen som en helhed. Det betyder, i det her tilfælde, at stress, forurening og tankemylder – symptomer du ikke umiddelbart ville forbinde med maven – sagtens kan påvirke og belaste din tarmflora. Det er også derfor, at det giver sindssygt god mening, at du har svært ved at tabe dig, hvis du stresser rundt og er i søvnunderskud – selvom du spiser sundt. Og hvorfor så det, tænker du nok?

 

Jo, ser du. Mere end 1000 billioner af bakterier – gavnlige, skadelige og neutrale – lever side om side med hinanden i dit mave-tarm system. Og selvom bakterier ofte er noget, vi forbinder med skidt, snavs og sygdom, så er bakterier også livsnødvendige. Bakterierne i tarmene er nemlig med til at regulere vores fordøjelse og forbrænding og har indflydelse på, om vi bliver syge og tiltrækker ubalancer. Alt afhængig af, hvordan vi lever, hvad vi spiser og hvilket miljø vi færdes i, fodrer vi de bakterier, der enten arbejder med os eller imod os. Faktorer som stress, dårlig mad og mangel på motion er således med til at fodre de bakterier, der arbejder mod dit mave-tarm system og således kan give bøvl og ubehag som oppustethed, candida, mavekramper og forstoppelse.

En sund tarm = en sund sjæl

Foruden at bakterierne påvirker kroppens processer, så har de også stor indflydelse på psyken. Ubalance i tarmflora kan eksempelvis have indflydelse på hvor lykkelig og optimistisk du føler dig, din evne til at falde til ro inden du lægger dig til at sove og dit energiniveau.

 

Det der sker er nemlig, at tarmbakterierne udskiller en række signalstoffer som fedtsyrer og hormoner der simpelthen overtager kontrollen i hjernen. Nogle flyder fra tarmen, ud i blodet og op til hjernen, hvor de prikker til vores tanker og humør, hvor andre påvirker nevesignalerne, der er forbundet til hjernen.

 

Jeg har selv mærket stor forskel fra da jeg ikke tog mælkesyrebakterier, spiste ordentligt og havde en stresset hverdag til nu, hvor jeg ikke kan undvære mine mælkesyrebakterier, har fået genskabt kontakten til min mavefornemmelse (som jeg nu også har lært at handle ud fra) og har fået mere ro på min hverdag med flere prioriteringer, hvor jeg sætter mig selv først.

Jeg kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at være god mod sin tarm – for så er du nemlig også god mod hele dig selv.

 

Hvis du ikke kan vente til næste indlæg, kan du fordrive ventetiden med at tjekke uddannelsen ud lige her.

 

Alt godt,

Michelle Berthels

 

 

 

 

 

 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar