Diabetes symptomer og 5 naturlige måder at mindske dem på

Diabetes er en sygdom som bliver mere og mere udbredt i Danmark. Mindst 280.000 danskere har fået konstateret diabetes. Det svarer til cirka 4,9% af befolkningen.

Der findes to typer af diabetes, type 1-diabetes og type 2-diabetes, ja faktisk tre, da der er kommet en ny på banen. Fra 2000-2018 blev antallet af danskere med type 2-diabetes næsten tredoblet. Der udover er 67.000 danskere endnu ikke klar over at de har type 2-diabetes og 360.000 danskere vurderes til at have forstadiet til type 2-diabetes. Sygdommen koster det danske samfund ca. 87 mio. kr. om dagen. Dette skal vi da gøre noget ved! Vi er nød til at stoppe op og gøre noget anderledes, hvis vi skal undgå at flere og flere udvikler diabetes.

Diabetes er en kronisk lidelse. Ved type 1-diabetes stopper insulinproduktionen i kroppen helt eller fuldstændig. Grunden til dette er at, kroppens eget immunforsvar bl.a. ødelægger de celler, som producerer insulin.

Ved type 2-diabetes mister kroppen gradvist evnen til at optage insulin og/eller producerer ikke tilstrækkeligt med insulin. Sygdommen udløses i mange tilfælde af faktorer som fysisk inaktivitet, overvægt og nogle former for medicin.

Men hvilke symptomer er det man skal holde øje med? Et af de tydeligste tegn på diabetes, både type 1 og 2 samt prædiabetes, er højt blodsukker (hyperglykæmi). Der udover er der også andre symptomer på diabetes. Personer med prædiabetes har et forhøjet blodsukker, som stadig ligger indenfor normalgrænsen og kan derfor ikke diagnosticeres som diabetikere, men dette kan udvikle sig til diabetes.

Symptomerne på Type 1-diabetes kan være:

  • Øget tørst
  • Hyppig vandladning
  • Vægttab
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkast
  • Mavesmerter
  • Bevidstløshed
  • Træthed
  • Forringelse af den almene helbredstilstand

Symptomerne på type 1-diabetes kan udvikle sig hurtigt. Der kan gå dage til få uger. Sygdommen kan starte med at minde om en influenza. Dog er sygdommen meget mere alvorlig og kræver omgående behandling. Sygdommen diagnosticeres ved en blodsukkermåling, som kan afslører om du har diabetes eller ej.

Symptomer på Type 2-diabetes kan være:

  • Øget tørst
  • Hyppig vandladning
  • Kløe
  • Infektion i hud og slimhinder
  • Kvalme
  • Træthed
  • Føleforstyrrelser
  • Synsforstyrrelser
  • Vanskelig heling af sår
  • Forringelse af den almene helbredstilstand

Symptomerne på diabetes type-2 kan udvikle sig langsomt – fra måneder til år og de kan være svære at opdage. I starten kan symptomerne være relativt svage og kan derfor fejltolkes, som alderdomstegn. Sygdommen kan også være til stede i mange år, før den bliver opdaget.  Diabetes type-2 diagnosticere ved en blodprøve, som angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker, over de sidste 3 måneder. Tallet kaldes for langtidsblodsukkeret (HbA1c) og skal være på eller over 6,5% (48 mmol/mol), før du får diagnosticeret type 2-diabetes.

Læs også: Er det muligt at sige farvel til diabetes?

Generelt skal vi have et blodsukker som ligger mellem 4 og 7 mmol/l inden et måltid og under 10 mmol/l to timer efter måltider. Inden sengetid skal det helst ligge på 6 mmol/l1.

5 naturlige måder at mindske diabetes symptomer på

Diabetes er en alvorlig tilstand, hvor der følger mange risici og symptomer med, men den gode nyhed er at sygdommen kan styres med korrekt behandling og livsstilsændringer. Mange med diabetes type-2 er i stand til at kontrollere deres diabetes-symptomer, helt naturligt ved at forbedre deres kost, niveau af fysisk aktivitet samt søvn og stressniveau. Selvom type 1-diabetes er sværere at behandle og håndtere, kan komplikationerne reduceres ved at tage samme skridt.

1. Spis en balanceret kost og vær fysisk aktiv

Noget af det bedste, du kan gøre som diabetiker eller ej, er at holde dit blodsukker, indenfor det normale interval, ved at spise sundt og være fysisk aktiv. Udviklingen af type 2-diabetes er nemlig stærkt forbundet med fysisk inaktivitet og fedme. Derfor er fysisk aktivitet og en sund kost, som er lav i de hurtige kulhydrater, være med til at kontrollere diabetes symptomerne, mindske risikoen for komplikationer, såsom hjerte- og karsygdomme samt opretholde en sund vægt. Vær derfor regelmæssigt fysisk aktiv og spis uforarbejdet og hele fødevarer. Undgå fødevarer med tilsat sukker, transfedt samt forarbejdet korn, stivelse og mejeriprodukter.

2. Kontroller blodsukkeret for at undgå nerveskader

En af senkomplikationerne ved diabetes er nerveskader. Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste tilfælde kan nerverne gå til grunde. Man ved endnu ikke hvad den egentlige årsag til diabetisk neuropati er. Men man ved at der er en klar sammenhæng mellem blodsukkerregulering og risikoen for udviklingen af senkomplikationen. Et dårligt reguleret blodsukker øger risikoen for neuropati, mens et velreguleret blodsukker og en sund livsstil kan hæmme udviklingen. Noget andet som spiller en stor rolle i riskoen for at udvikle senkomplikationen er rygning og overvægt. Hvis du lider af fordøjelsesproblemer på grund af nerveskader, som påvirker dine fordøjelsesorganer, kan du med fordel tage fordøjelsesenzymer probiotika og kosttilskud som magnesium. Dette vil hjælpe dine muskler til at slappe af og forbedre din tarmsundhed. Problemer med hormonel ubalance, sensuel dysfunktion og søvnbesvær, vil også blive reduceret, når du forbedrer din kost, stressniveau og tilstand generelt.

3. Beskyt og plej din hud

Mennesker med diabetes har en tendens til at lide mere af bakterielle, svampe- og gærinfektioner, end hos mennesker som ikke lider af diabetes. Har du diabetes, kan du forhindre hudproblemer ved at regulere dit blodsukkerniveau, praktisere god hygiejne og behandle huden med naturlige produkter som æteriske olier. Er din hud tør, anbefales det at begrænse hvor ofte du bader samt bruge naturlige og milde produkter til at rense og fugte din hud med. Undgå kemiske produkter og undgå at blive solskodet.

4. Beskyt dine øjne

Næsten alle mennesker med diabetes udvikler over tid forandringer i nethinden, på grund af sygdommen. Ved diabetisk øjensygdom (retinopati), sker der forsnævringer i øjets små blodkar, som kan give nedsat blodforsyning og blødninger på øjets nethinde. Dette kan føre til nedsat syn og i værste fald blindhed. Derudover har diabetikere en øget risiko for at udvikle grå stær. Det du kan gøre for at mindske risikoen for øjenrelaterede problemer, er at gå til øjenlægen 2 gange om året. Der udover kan fysisk aktivitet, sund kost og velreguleret blodsukker være med til at forhindre eller forsinke øjenproblemerne. Noget andet du kan gøre, er altid at bære solbriller, når du er i solen. På denne måde beskytter du dine øjne overfor solens UV-stråler.

5. Overvej om en form for faste, er noget for dig

Forskning viser at periodisk faste muligvis kan være med til at bekæmpe prædiabetiske tilstande og andre risikofaktorer der kan udvikle sig til diabetes type-2. Tidligere studier har også vist, at periodisk faste kan nedsætte risikoen for hjerte og karsygdomme. Grunden til dette er at efter 10-12 timers faste begynder kroppen at tære på andre energikilder for at opretholde et normalt blodsukker. Dette kan være gavnligt for en prædiabetiker, da kroppen nedbryder og bruger LDL-kolesterol fra fedtcellerne. LDL er det såkaldte “dårlige” kolesterol. LDL i fedtcellerne er kendt for at øge cellens insulinresistens og dermed risikofaktor for type 2-diabetes.

Har du lyst til at gøre noget godt for din krop, skabe mere energi i din krop og forebygge for diabetes? Så tjek Chloe’s online forløb ud her. 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ