Curra·me kost 
vs. almindelig dagskost

Hvad er ”det rigtige”?

Er du en af de mange i Danmark, som altid har gjort det ”rigtige” i forhold til kost og motion, men stadig ikke ser resultater? Er du træt af at arbejde hårdt for at leve efter anbefalingerne om at spise fedtfattigt, spise masser af fuldkorn og få trænet, uden at der sker forbedringer for din krop? Det kan føles nyttesløst og uretfærdigt at gøre alt det ”rigtige” uden nogensinde at se fremskridt. Men hvis dette er tilfældet, er det så overhoved det rigtige vi bliver anbefalet?  

Her hos curra · me gør vi det lidt anderledes. De nordiske næringsanbefalinger og de 10 officielle kostråd fortæller os, at vi skal spise masser af fuldkorn og undgå fedt. Vi, derimod, anbefaler at spise masser af det sunde fedt og undgå kornprodukter fuldstændigt. Så vores anbefalinger er nærmest helt modsat de offentlige. 

I dette blogindlæg vil vi sammenligne vores bud på en curra · me dagskost med en ”almindelig, sund” dagskost. curra · me dagkosten vil have færre kalorier, men større mængder mad end den ”almindelige sunde” dagkost. Fordelingen af makronæringsstoffer (protein, fedt og kulhydrater) vil være meget forskellige og mængden af mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) vil også være helt forskellig i de to dagskosteksempler. 

 Den ”almindelige” dagskost

Den ”almindelige” dagskost er baseret på, hvad en almindelig dansk kvinde, som lever op til de officielle anbefalinger, spiser i løbet af en dag. Den består af følgende: 

Morgenmad:
100 g havregryn
1 alm glas (20 cl) letmælk
3 spsk. blåbær
1 spsk. rosiner
7 mandler 

Formiddag:
1 æble
1 skive knækbrød
1 skive ost (16% fedt)

 Frokost:
2 skiver sandwichrugbrød
4 skiver kyllingepålæg
3 romaine salatblade
4 skriver tomat
2 stykker bacon
15 g carrydressing 

Eftermiddag:
1 Müslibar med mørk chokolade
1 banan

 Aftensmad:
125 g brune ris
150 g kyllingefilet
2 dl spinat
1 lille peberfrugt (ca. 115 g)
50 g avocado
5 stk. cherrytomater
2 skiver groft flutes

Aftensnack:
25 g 77% mørk chokolade fra Toms
10 g mandler 

Kalorier i alt: 2.415
Samlet mængde mad i vægt: 1.540 g

Det ser jo alt sammen meget sundt ud i forhold til, hvad vi har fået at vide gennem de nordiske næringsanbefalinger og de 10 officielle kostråd: vælg fuldkorn og spis fedtfattige kød- og mejeriprodukter.

Der anbefales også at energiprocentfordelingen skal være således:

Fedt: Kulhydrater: Protein:
25-40 E% 45-60 E% 10-20 E%

(E% = energiprocent. Fortæller dig, hvor stor en procentdel af din energi fra kosten du får fra hhv. fedt, kulhydrater og proteiner.) 

Eksemplet på den ”almindelige” dagskost ligger fint indenfor rammen for de officielle anbefalinger, samtidig med, at leve op til  at være fedtfattig og indeholde masser af protein. 

Her i den ”almindelige” dagskost kommer kulhydraterne hovedsageligt fra ris, havregryn, groft sandwichbrød og det grove flutes:

pastedGraphic.png

Og det lyder måske meget fornuftigt, ikke? Men i disse fire fødevarer, findes der ikke særligt mange vitaminer og mineraler. Derudover, kommer de fra kornprodukter.

Grunden til, at vi fraråder at spise kornprodukter, er for det første, at de får din krop til at frigive insulin. Insulin er et hormon, som går ind og fjerner sukker fra din blodbane og lagrer det i dine muskelceller. Og alle kulhydrater betragtes som sukker i din krop. Hvis det lagrede sukker ikke efterfølgende bliver brugt som energi, bliver det omdannet til fedt. 

  

 

Den anden grund til at vi fraråder at spise kornprodukter er, at de indeholder lektiner. Lektiner findes også i f.eks. agurker og salat, men nogle lektiner er mere aggressive. Og de aggressive lektiner findes i høj grad i kornprodukter.

Lektiner irriterer din tarmslimhinde og klistrer sig fast på indersiden af tarmen. Hvis du koger en portion pasta og stikker hånden ned i, bliver hånden helt klistret, og du vil have svært ved at vaske det af. Det samme sker på indersiden af din tarm. På indersiden af din tarm sidder der en masse receptorer. Men når lektiner sætter sig derpå, kan det sløve signalerne til receptorerne. Dette vil du opleve ved at du føler dig tung og træt efter du har spist kornprodukter.

Det at lektiner sætter sig på din tarm, kan i sidste ende ødelægge den og føre til det der hedder utæt tarm. En af tarmens vigtigste funktioner er, at nedbryde vores fødevarer, så vi kan optage de næringsstoffer, de indeholder. Men når man har utæt tarm, er tarmvæggen ødelagt. Det betyder, at ufordøjede fødevarer kan komme ud i blodbanen. Dette vil alarmere immunforsvaret fordi de ufordøjede fødevarer i blodbanen, bliver opfattet som et udefrakommende farligt stof. Dette kan føre til alle former for hudreaktioner, så man vil typisk opleve kropsreaktioner som hudkløe, underlige knopper og tør hud. Det gælder også alle former for eksemer lige fra psoriasis til børneeksem.

Er du sportsmenneske eller bare aktiv og har problemer med betændelse, ømme knæ og skader, så und dig selv og din krop at undgå korn. Du kan nemlig udvikle inflammationer forårsaget af lektiner, der påvirker dine led og muskler. Du vil opleve det som led og muskelsmerter, eller ømhed i hud, led og muskler.

Den lille mængde fedt der er i denne ”almindelige” dagskost kommer hovedsageligt fra den mørke chokolade og fra kyllingen til aftensmaden. Eftersom det meste af energien i denne dagskost kommer fra kulhydrater (51,6 E%), vil de blive prioriteret som primær energikilde, og dermed vil fedtet nok bare blive lagret. 

pastedGraphic_2.png 

Curra · me dagskost

Her hos curra · me har vi nogle helt andre anbefalinger. Vi prøver så vidt muligt at få vores energi fra fedt – det gode fedt selvfølgelig! Og kulhydraterne skal komme fra gode næringsrige kilder med masser af vitaminer og mineraler. 

 Et eksempel på en Curra Me dagskost kunne se således ud:

Morgenmad:
270 g Curra·me vinteromelet
med røget laks
2 guleroder
6 blade hvidkål
1 æble

Formiddag:
3 guleroder
20 g hummus

 Frokost:
2 skriver Curra·me rugbrød
½ avocado
5 stk. cherrytomater
3 skiver rødløg
2 tynde skiver oksespegepølse
fra Hanegal 

Eftermiddag:
10 g mandler
3 guleroder 

 Aftensmad:
316 g Curra·me laks i “flødesovs” med champignon og squash spaghetti
180 g broccoli
1 spsk. solsikkekerner
2 tsk. rosiner

Aftensnack:
25 g mørk chokolade fra Vivani

Kalorier i alt: 2.001
Samlet mængde mad i vægt: 2.108 g

Som sagt kommer vores curra · me dagskost til at se meget anderledes ud, end den almindelige, som lever op til de officielle anbefalinger.

Som det kan ses på diagrammet kommer hovedparten af din energi fra maden fra fedt (46,2 E%) – og dét er vores mål. Lad dig ikke skræmme af mængden af fedt, for fedtet i denne kost stammer hovedsageligt fra sunde, næringsrige kilder som hørfrøene i rugbrødet, æggene, avocado, andre frø og kerner, kokosmælk (som er i aftensmaden og i den mørke chokolade) og laks:

pastedGraphic_3.png

Disse fødevarer indeholder alt det gode fedt og har samtidig masser af gode næringsstoffer med sig. 

De gode fedtsyrer har mange fordele: 

  • De styrker dit immunforsvar og virker antiinflammatorisk – de vil altså kunne løsne op for ømhed i led eller for betændelse i kroppen. 
  • De hjælper din krop med at genoprette en normal tilstand, hvis du har forhøjet kolesterol. 
  • De hjælper nyrerne med overskydende vand, dette er godt for dig hvis du har væskeophobninger.  
  • De giver en blød og smidig hud. 
  • De gør dig mæt, da de får din krop til at frigive leptin, som er et mæthedshormon. 
  • De hæmmer din sukkertrang. 
  • De sænker dit glykæmiske index. 
  • De øger optagelsen af fedtopløselige vitaminer f.eks. A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin. 

Der er altså mange gode grunde til at spise masser af de sunde fedtstoffer. Og det vil med tiden også vænne din krop til, at bruge fedt som primær energikilde, hvilket er vores mål.  

De få kulhydrater der findes i vores curra · me dagskost, stammer hovedsageligt fra guleroder, hvidkål, svampe, mørk chokolade, æble og avocado. Ingen af disse kulhydrater kommer fra kornprodukter. 

curra · me dagskosten indeholder ca. 2.000 kalorier mens den almindelige dagskost indeholder ca. 2.400. 

”Men kommer man til at gå og føle sig sulten hele tiden, med en curra · me kost, når den indeholder færre kalorier?” tænker du måske. Men bare rolig! Som førnævnt kommer størstedelen af energien i curra · me kosten fra fedt (46,2 E%), som får kroppen til at udskille et mæthedshormon, som gør, at du hurtigere vil føle dig mæt. Derudover er mængden af maden i curra · me kosten sammenlignet med den almindelig dagskost faktisk mere end et halvt kilo tungere. I den almindelige dagskost er der ca. 1,5 kg mad. I curra · me kosten er der ca. 2,1 kg mad. I curra · me kosten får du altså 600 g mere mad, selvom den har færre kalorier end den almindelig dagskost. 

Sammenligning af mikronæringsstofindhold 

 

Omega 3 og 6

Almindelig dagskost Curra · me dagskost
Omega 3 0,85 g 8,09 g
Omega 6 10,2 g 15,0 g 

Balancen mellem omega 3 og 6 skal helst være så lille som muligt. Hvis man indtager for meget omega 6 i forhold til omega 3, kan det øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft, inflammatoriske og autoimmune sygdomme. Omega 6 findes nødder, kød, frø og kerner. Omega 3 findes i fisk og hørfrøolie. Ved den almindelige dagskost er forholdet mellem omega 3 og 6 helt oppe på 1:12. På curra · me dagskosten ligger den på 1:2. Det kommer selvfølgelig af, at der er laks på aftensmaden og det vil der nok ikke være hver dag. Vi anbefaler at forholdet mellem omega 3 og 6 gennemsnitligt ligger på 1:4. Selvom man ikke kommer til at spise fisk hver dag med en v kost, viser eksemplet hvor vigtigt det er at få de rigtige fedtsyrer og tilstrækkeligt med fisk, for at kunne opretholde et sundt forhold mellem de to fedtsyrer. 

 

Calcium

Almindelig dagskost Curra Me dagskost
Calcium 755 mg 719 mg

Som det ses på skemaet er mængden af calcium nogenlunde den samme. Calcium er vigtigt for vedligeholdelse af knogler, regulering af hjerterytme, cellernes væskebalance mv. De fleste mennesker er af den overbevisning, at man kun kan få calcium fra mejeriprodukter. Men i Curra Me kosten kommer calciummen fra grøntsager som hvidkål, guleroder, broccoli, squash osv. Pointen er, at man sagtens kan få nok calcium, uden at indtage mejeriprodukter som indeholder betændelsesmateriale. Grunden til, at der er betændelsesmateriale i mejeriprodukter er, at køerne i dag presses til det yderste, så deres immunforsvar generelt er lavt. Det medfører at mange af køerne lider af yverbetændelse og har stafylokokker. Når køerne har synlig yverbetændelse, sælges mælken naturligvis ikke. Men man regner med at cirka 10 % af køerne lider af ikke-synlig yverbetændelse. Mælken pasteuriseres og bakterierne er døde inden mælken havner i køledisken. Så det betyder, at du drikker døde bakterier. Og naturligvis reagerer dit immunforsvar på de døde bakterier. Derfor er de symptomer du som regel får på grund af komælk produkter er alle former for betændelser og slimhindereaktioner. Du kan få bylder og bumser, slim i næse og lunger, farvet ørevoks og propper i ørene samt gentagende mellemørebetændelser, lungebetændelser, bihulebetændelser og pandehulebetændelser. Du kan få belægninger på tænder og tunge samt svamp og udflåd. Så begynd at betragt dit udflåd, som en rindende næse. Husk at du ofte kan hoste slim op efter du har drukket mælk eller spist is. Læg mærke til det næste gang. Alt dette undgår du med Curra Me kosten og får stadig tilstrækkeligt calcium. 

 

Jern

Almindelig dagskost Curra Me dagskost
Jern 13,8 mg 19,8 mg

Jern er en del af de røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Hvis man mangler jern, kan det give blodmangel og man kan derfor føle sig træt og energiforladt. Hvis man får for meget jern kan det harske vores kolesterol. Er du i tvivl om hvorvidt du får for meget eller for lidt jern, kan du få taget en blodprøve hos lægen.  

 

Kalium

Almindelig dagskost Curra Me dagskost
Kalium 3.717 mg 5.882 mg

Hjertet har brug for kalium, der regulerer hjerterytmen og er nødvendig for hjertets musklers pumpekraft. Mangel giver rytmeforstyrrelser og i svære tilfælde hjertestop. Kalium er også vigtigt for iltoptagelsen i hjernen og for omsætningen af næringsstoffer i kroppen. Kaliummangel kan give forstyrrelser i hormonsystemet, væskeophobning i kroppen, forstoppelse, træthed og slaphed, nedsat appetit, påvirke sukkeromsætningen ved sukkersyge, kan give hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk, især hvis der er for meget almindeligt salt i maden. Lettere mangel på kalium kan let klares ved at spise meget frugt og grønt.

 

Magnesium

Almindelig dagskost Curra Me dagskost
Magnesium 565 mg 523 mg

Magnesium spiller en stor rolle i kroppens stofskifteprocesser og er også vigtig ift. overførsel af nerveimpulser til musklerne og hjertet, som får dem til at trække sig rytmisk sammen. Mængden af magnesium er ca. den samme i den almindelige kost og Curra Me kosten, men kilderne til magnesium er meget forskellige. Ved den almindelige kost kommer magnesium hovedsageligt fra havregryn og ris. Ved Curra Me kosten undgår vi kornprodukter. Vi får vores magnesium fra hørfrø, græskarkerner og guleroder.  

 

C-vitamin 

Almindelig dagskost Curra Me dagskost
C-vitamin 362 mg 580 mg

C-vitamin medvirker til at forbedre optagelsen af jern (non-hæmjern) fra maden og er en såkaldt antioxidant. C-vitamin har indvirkning på kroppens immunforsvar og beskytter blandt andet imod virus og bakterier. Som det ses, får man mest C-vitamin fra Curra Me kosten. Her kommer det hovedsageligt fra broccoli, kål, og guleroder. I den almindelige kost kommer C-vitamin hovedsageligt fra peberfrugt. 

Tilmeld dig Chloes forløb Hormonboost her.

 

Kilder: 

https://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Slet_ikke_filliste/Raad_og_anbefalinger/Nordic_Nutrition_Recommendations_2012.pdf

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/

https://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Slet_ikke_filliste/Raad_og_anbefalinger/Nordic_Nutrition_Recommendations_2012.pdf

https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/

https://www-sciencedirect-com.ez-jmk.statsbiblioteket.dk:12048/science/article/pii/S0753332202002536

 

MÅSKE DU OGSÅ ER INTERESSERET I

Efterlad en kommentar





FIND OS PÅ